Fuldstændig forrygende foto fra udstillingen.
Fuldstændig forrygende foto fra udstillingen. - Foto: Ivan Olsen

Elsker 😍

Fotoudstilling: Natur du selv kan opleve

Stille nærbillede af et insekt. Eller fuldt drama på fotoet af svanemor, der skærmer sine unger mod klodsede ko-klove på Kalvebod Fælled (foto: Ivan Olsen).

Det er et par eksempler på, hvad man kan opleve på fotoudstillingen ’Fra Islands Brygge til Dragør – Naturpark Amager’.

Fotografer fra Amager Fotoklub står bag de 40 værker på udstillingen, som er inddelt i fire kategorier med 10 fotos i hver: Landskaber, Planteliv, Dyreliv og Mennesker i Naturpark Amager.

Der er lagt vægt på den gamle skov, strandengen, det særlige og kunstigt anlagte landskab, sjældne fugle, planter, insekter og ukendte detaljer fra Naturpark Amager.

Udstillingen er lavet i et samarbejde mellem Naturpark Amager og Amager Fotoklub. Meningen er at sætte fokus på mange af de hemmelige steder, som Naturpark Amager også rummer.

Vandreudstillingen kan i øjeblikket ses på Dragør Rådhus indtil fredag 29. november, hvorefter den vandrer videre til forskellige steder blandt Naturpark Amagers partnere (Naturstyrelsen, Tårnby Kommune, Københavns Kommune og By & Havn).

Dragør Rådhus har åbent for borgere mandag-tirsdag klokken 10-14, torsdag 10-18 og fredag 10-13.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Andrea Stokholm Overgaard umiddelbart efter at have sikret sig en VM-bronzemedalje i 100 meter racerunning.

VM-bronze til Andrea Stokholm Overgaard

Formand Stine Josefine Dige og de frivillige fra 2200 Godnathistorier fik fredag aften overrakt en check på 275.000 kroner af Fonden DBK for det frivillige arbejde, de gør på Nørrebro.

2200 Godnathistorier får kæmpe sponsorat