Kultur- og Fritidsudvalget har ikke bevilget penge til en skøjtebane på Kongens Nytorv.
Kultur- og Fritidsudvalget har ikke bevilget penge til en skøjtebane på Kongens Nytorv. - Foto: Bax Lindhardt/ Ritzau Scanpix

Ingen skøjtebane på Kongens Nytorv: Her rykker den til

Cityringen er færdigbygget, Kongens Nytorv står skarp på ny, men tingene er ikke, som de plejer at være: Der kommer ingen skøjtebane på Kongens Nytorv. Det er netop blevet besluttet af Kultur- og Fritidsudvalget, skriver TV2 Lorry. Skøjtebanen har ellers været fast inventar siden 1999 og har tiltrukket turister og skøjteglade danskere, men det er nu et afsluttet kapitel.

Kultur- og Fritidsudvalget har taget valget om ikke at bevilge penge til at skabe en ny skøjtebane, fordi de vil prioritere anderledes. »Vi har en meget stram kommunal økonomi i København, hvor vi hele tiden er nødt til at holde anlægsudgifterne nede, fordi vi har et anlægsloft, og der er i vi hele tiden nødt til at lave prioriteringer,« siger Jonas Bjørn (A) til TV2 Lorry.

Det ærgrer flere, at udvalget har valgt ikke at bevilge pengene, blandt andre DGI, der mener, at der mangler udendørs idrætsfaciliteter i København – i særdeleshed om vinteren, skriver TV2 Lorry. »Rigtig mange københavnere havde set frem til, at man kunne genoplive traditionen og den fantastiske stemning, der var forbundet med skøjtebanen på Kongens Nytorv, så det er rigtigt ærgerligt, at det ikke bliver til noget,« siger idrætspolitisk konsulent hos DGI, Kasper Lund Kirkegaard til TV 2 Lorry.

I stedet for at placere skøjtebanen på Kongens Nytorv har Kultur- og Fritidsudvalget valgt, at Genforeningspladsen i Nordvest skal have skøjtebane. Jonas Bjørn (A) fortæller til TV2 Lorry, at det skyldes, at udvalget mener, Nordvest i højere grad har brug for udendørs idrætsfaciliteter. Jonas Bjørn fortæller også til TV2 Lorry, at en privat aktør planlægger at lave en skøjtebane i Nyhavn, så der bliver ved med at være en skøjtebane i Indre By. »Planen er, at begge baner åbner til skøjtesæsonen fra starten af december og lidt ind i marts afhængig af temperaturen. Dog afventer skøjtebanen i Nyhavn lige den sidste godkendelse,« siger Jonas Bjørn til TV2 Lorry.

Udover skøjtebanerne i Nordvest og i Nyhavn er det snart også muligt at skøjte i Enghaveparken. Enghaveparkens spritnye skøjtebane åbner 14. december, skriver TV2 Lorry.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Peder Lykkes Vej: Mand begravet i sand

Christina Funch Pedersen.

Jobskifte: BankNordik ansætter ny leder til ungdommen