Lukningen på Korsager Allé sker ved ind- og udkørsel ved Husumvej
Lukningen på Korsager Allé sker ved ind- og udkørsel ved Husumvej - Foto: Teknik- og Miljøforvaltningen

Korsager Allé lukkes som led i et trafikforsøg

Fra nu af og frem til marts næste år lukker Teknik- og Miljøforvaltningen Korsager Allé for gennemkørende biltrafik. Det sker som led i et forsøg med – i højere grad – at sikre de bløde trafikanter på Korsager Allé. Ønsket er, at den trafikale situation skal forbedres. Når forsøgsperioden render ud, skal der evalueres, og derfra vil der blive besluttet, om vejen skal lukkes permanent. »Hvis vi skal have flere til at tage cyklen på tværs af København, skal vi skabe bedre forhold for cyklisterne. På Korsager Allé spærrer vi nu for gennemkørende biltrafik for at holde bilisterne på det overordnede vejnet. Det vil forhåbentlig betyde, at biltrafikken falder, og at de bløde trafikanter dermed får bedre plads og en tryggere genvej gennem Husum,« siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL). Udover at spærre alléen består projektet af en cykel- og gangsti og hastighedsdæmpende tiltag langs ruten. Der skal på sigt etableres en Husumforbindelse, der skal gøre det mere trygt for cyklister og gående at færdes i og omkring Husum. Det er stadig muligt at passere Korsager Allé som cyklist eller gående i perioden, hvor alléen er lukket. Der bliver sat skilte op med information om lukning, og Forvaltningen vil undervejs holde øje med forsøget. Hele projektet kommer af lokale ønsker om bedre cyklist- og fodgængerforbindelser.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Venligboligerne da der var rejsegilde.

Venligbolig Plus får en pris

‘Teaching foreign language to af plant’ kan ses på Udstillingsstedet Sydhavn.

Udstilling: Hvad skal en isoleret klokkeblomst med evigt liv vide om verdenen?