Dantes Plads som den ser ud i dag.
Dantes Plads som den ser ud i dag. - Foto: Christian M. Olsen

Like 👍

Kulturborgmester: Lad os droppe parkeringsanlægget på Dantes Plads

Ærgerligt, dumt og hovedløst. Sådan betegner Alternativets kultur- og fritids-borgmester det kommende parkeringsanlæg på Dantes Plads. Det skal droppes, mener hun.

»Det er ærgerligt og dumt. Men i Indre By er man – igen – i gang med et fuldstændig hovedløst byggeprojekt. Man tager en rolig plet i byen og planlægger at omdanne den til noget, der kan skaffe profit.«

Sådan skriver Alternativets kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Alt.) i et debatindlæg til City Avisen på minby.dk

Her foreslår hun, at Borgerrepræsentationen går i gang med at undersøge mulighederne for at droppe parkeringsanlægget.

»Det passer simpelthen ikke ind i visionerne for området – eller resten af byen for den sags skyld,« skriver Franciska Rosenkilde i debatindlægget.

Bundet i denne sag

Aftalen om parkeringskælderen under Dantes Plads er udløber af et ti år gammelt parkeringsforlig. Københavns Borgerrepræsentationen har solgt undergrunden under Dantes Plads til Q-park.

»Som I jo ved, er beslutningen om parkeringsanlægget desværre truffet i Borgerrepræsentationen for lang tid siden. Derfor er forvaltningen og udvalget ganske bundet i denne sag,« har teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) tidligere skrevet i et svar til Indre By Lokaludvalg.

»Personligt ville jeg ønske, at sagen stod bedre, og vi ikke stod overfor at etablere et parkeringsanlæg netop her – og jeg vil blive ved med at afsøge muligheder i sagen, men der er ikke mange handlemuligheder tilbage,« skriver borgmesteren.

Tilfredsstille alle

Flere medlemmer af Borgerrepræsentationen siger til Politiken, at hvis der kan findes en løsning, alle – også køberen af gunden – er tilfredse med, vil man se på det, men …

»Det vil være dårlig stil, hvis Københavs Kommune løber fra en aftale, uden at modparten er indforstået,« siger Jakob Næsager (K) til Politiken og fsatholder, at »Vi vil have parkeringen lagt under jorden, så vi kan bruge gadepladsen til noget andet.«

Den radikale gruppeformand Mette Annelie Rasmussen siger:

»Hvis der er en mulighed for at komme ud, vil vi gerne være med til at se på det, for forudsætningerne for aftalen har ændret sig, men aftalen ligger der stadig. Vi har spurgt, om det var muligt. Svaret lød, at det ser ud til at være rigtigt svært. Men kan der findes en løsning, som kan tilfredsstille alle parter, medvirker vi rigtigt gerne,« siger hun til Politiken.

LÆS OGSÅ: Debat: Drop p-anlæg på Dantes Plads

LÆS OGSÅ: Beboere: Absolut et fornyet håb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde.

Debat: Lad os droppe P-anlæg på Dantes Plads

Beboerne på Dantes Plads kæmper videre mod et parkeringsanlæg.

Beboere på Dantes Plads: Vi ser absolut et fornyet håb