Elias (i midten) står med nogle af de andre børn, er Elias, Salomon, Melina og Caroline fra DR Ultra serien ‘Klassen’, deltog i turen til Bangladesh samt nogle børn fra slummen.
Elias (i midten) står med nogle af de andre børn, er Elias, Salomon, Melina og Caroline fra DR Ultra serien ‘Klassen’, deltog i turen til Bangladesh samt nogle børn fra slummen. - Foto: Jonas Petri

Fra Frederiksberg til Bangladesh

Måske kender du ham fra DR Ultra serien som Bertram. Når han ikke spiller skuespil, hedder han Elias Amati-Aagesen og bor på Frederiksberg.

14-årige Elias har spillet skuespil, siden han som otte-årig blev anbefalet at deltage i en casting til rollen som Lille Per. Rollen fik han ikke, men det gav ham blod på tanden til at følge drømmen om at spille skuespil, og han fik rollen som Lille Per til musicalen af samme navn. Han har efterfølgende spillet ’Bertram’ i DR Ultra serien: ’Klassen’, og han er snart aktuel med en rolle i TV2’s serien, ’Rita’.

Barn i Bangladesh

Tilbage i Marts blev Elias inviteret til Bangladesh af PlanBørnefonden. PlanBørnefonden står for Børnenes Ulandskalender. I Bangladesh besøgte Elias en børnefabrik i Dhakas slum. Her mødte han blandet andet en 11-årig dreng, der havde arbejdet på fabrik, siden han var otte år.

Det der kom mest bag på Elias var, at drengen og de andre børn, på trods af at de levede i ekstrem fattigdom, var glade.

»Det var virkelig vildt at se, at børnene levede under så dårlige vilkår –og alligevel var de glade og optimistiske. Vi skal huske at være taknemmelige, over det vi har,« siger Elias til Frederiksberg Bladet.

Da Elias kom hjem fra Bangladesh gik det op for ham, hvordan turen kan bruges til at gøre en forskel. Han har i den forbindelse, flere steder i landet, deltaget i lanceringen af U-landskalenderen sammen med blandt andre Bubber. Her har han fortalt om turen til Bangladesh, og den fattigdom børnene lever under.

Ligesom de fleste andre børn i Danmark kendte Elias ikke til de vilkår som børnene i slummen lever i.

»Der er flerer af mine venner, der har sagt til mig, at det ser vildt ud. Jeg mener, det er godt at være opmærksom på, at der er børn der ikke har det ligesom os, men også at vi kan støtte dem, blandet andet ved at købe Ulandskalenderen, » siger Elias.

Overskuddet fra årets U-landskalender går i år til at forbedre vilkårene for blandt andet barnebrude og børnearbejdere i Bangladesh.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten Chili Djurhuus

Journalist på Frederiksbergbladet.

Endnu en gang inviterer Sundby Væksthus til indendørs julemarked.

Julen står for døren: Sundby Væksthus klar med årets julemarked

Ud over træerne bliver der i disse måneder også plantet buske og lagt tusindvis af blomsterløg, som vil pible frem til foråret, når varmen og lyset vender tilbage til København.

Vintertid er plantetid