Særligt den Brune Kødby lider under de mange stofbrugere, der skaber utryghed, smider blodfyldte kanyler, efterlader afføring og har skræmmende opførsel. Nu er 40 aktører i Kødbyen gået sammen for at gøre politikerne opmærksomme på problemernes omfang.
Særligt den Brune Kødby lider under de mange stofbrugere, der skaber utryghed, smider blodfyldte kanyler, efterlader afføring og har skræmmende opførsel. Nu er 40 aktører i Kødbyen gået sammen for at gøre politikerne opmærksomme på problemernes omfang. - Foto: René Mølskov

Elsker 😍

»En enkelt kanyle kan fylde ufattelig meget«

Et åbent brev underskrevet af 40 aktører i Kødbyen slår fast: Den åbne stofscene har uløste problemer. Det kræver mere end penge til renhold før alle problemer er løst.

Sympatien for brugerne af byens stofindtagelsesrum H17 er stor blandt de fleste aktører i Kødbyen. Det samme er den anerkendelsen de giver for den store indsats fra personalet på Mændenes Hjem, der driver H17. Igen og igen bliver det understreget, at det ikke er ideen om et stofindtagelsesrum, Mændenes Hjems arbejde eller de mange misbrugere, man er ude efter. Men

Men desuagtet den store sympati er der reelle problemer, der kalder på løsninger.

»Når der ligger stofbrugere mellem vores bygninger og stikker sig i halsen eller lysken, så kan det faktisk være temmelig hårdt at se på. Og så er kanyler og fækalier, og hvad der ellers ligger mellem vores huse et stort problem,« siger Michael Lee Knudsen, der er driftschef på Rysensteen Gymnasium.

Han er en af de fire afsendere bag et åbent brev til overborgmester Frank Jensen og en lang række politikere på rådhuset. De tre andre er Laura Ramberg, Administrativ leder, Husets Teater, Jørgen Callesen, Kunstnerisk leder, Warehouse9 og Anne Liisberg, Head of Marketing & Communications, DGI Byen & Øksnehallen.

Men bag dem står 36 andre aktører fra kødbyen, der også har underskrevet brevet.

Kanyler i cykelsædet

Rysensteen Gymnasium er en af de institutioner, der ligger i orkanens øje.

Michael Lee Knudsen fortæller, hvordan stofbrugerne på grund af hierarkiet presser nogle af de svageste mod det tidligere sundhedsrum, hvor de indtager pladsen bag Dugnad.

»Dugnad åbner ved 10-tiden og indtil da er der bare frit slag. Der er fuldstændig anarki og for de af vores elever, der har undervisning i den Brune Kødby om morgenen kan det være svært. Der er et råben og skrigen og det kan være ret voldsomt. Det er også sådan noget som kanyler i cykelkurvene og i sæderne. Det er ikke hverdag, men det sker,« fortæller han.

Et værn mod utryghed

Klaus Rix fra H15 understreger, at de i modsætning til nogle af de andre aktører er kommet til efter H17 blev etableret og hans præmis derfor har været lidt anderledes. Men han fortæller også om reelle udfordringer.

»Enkeltstående episoder, de kan komme til at dominere rigtig meget. En enkelt kanyle kan fylde ufatteligt meget. For selvom den er lille i synsfeltet, kan den være meget dominerende,« siger han og fortæller om de hårde oplevelser, at:

»Det er grænseoverskridende, når man møder ind til to timers oprydning af blodfyldte kanyler og efterladenskaber,« siger Klaus Rix.

Han ser gerne at H15 kan virke som værn mod utrygheden, og mener, at det er vigtigt, at få stofbrugerne væk fra de mørke afkroge af Kødbyen.

»Vi deler 75 meter indgang mod H17. Men jeg er også påvirket i den gyde ned ad slagtehusgade 3-5. Det er en såkaldt uprogrammeret zone. Det er et begreb, der dækker over de steder, hvor politi, brugere, lejere, rengøring, kommune og så videre ved, at der er stofbrugere. Men hvor der samtidig ikke er sat kanylespande eller andet op,« siger han.

Få problemer hos Danny

På Onkel Dannys Plads har Marita Isaksson galleriet Cat Eyed People og ligger placeret et af de steder med få problemer. Måske på grund af den naturlige indhegning af pladsen og fordi der for det meste er almindelige cafegæster og vesterbroere i området.

»I løbet af de sidste to år har vi måske haft to episoder. Det er generelt sjældent der er problemer på Onkel Dannys Plads. Men det tænker jeg er fordi, et område i bevægelse, med mennesker, kultur og aktiviteter giver tryghed,« siger hun.

Problemer og løsninger

De 40 aktører fra Kødbyen har naturligvis mange forskellige udfordringer. Men de er grundlæggende enige om, at problemerne med stofscenen ikke er løst.

De 40 underskrivere er som de skriver i brevet enige om at de: »fortsat bakker 100 procent op om visionen med sundhedsrummet H17« ligesom de har tiltro til Mændenes hjem arbejde.

Men stofscenen er blevet større end ventet og der er behov for løsninger.

»Hvis vi kan få opgraderet det civile liv på kvægtorvet og på drughighway’en, så ville det blive mere trygt. Det kræver at man skaber tilbud på pladsen,« siger Michael lee Knudsen og fortsætter:

»For 10 år siden, var der en Vesterbro-koordinator, der fungerede som buffer mellem myndigheder, politi og brugere. Den funktion gav en buffer, hvor han ofte kunne nedskalere en konflikt.«

Klaus Rix tilføjer:

»Det er smart at stofscenen ligger i Kødbyen, trukket så langt væk fra beboelse som muligt. Som erhvervsdrivene er vi mindre sårbare end i ens private beboelse med børn. Men der er udfordringer, der skal findes løsninger på.«

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

I snart et år har sydhavner Bodil Nygaard Jensen drevet en lille nicheboghandel med fotobøger godt gemt bag det store grønne metrohegn på Mozarts Plads.

I metrohegnets skygge gemmer sig en lille boghandel fuld af billeder

Silas Holst besøger Nørrebro Musicalteater i anledning af teatrets premiere på CABARET. Her ses han til Pride Week 2019.

Silas Holst kigger forbi til musical-premiere