Tina Edelbeck og Morten Vernon fra Kayak Bar.
Tina Edelbeck og Morten Vernon fra Kayak Bar. - Foto: Christian M. Olsen

Like 👍

Stor interesse for politisk debat i vandkanten

Hele fem københavnske borgmestre med overborgmester Frank Jensen (S) i spidsen, har foreløbig sagt ja tak til politisk debat på Kayak Bar til næste år. Kayak Bar, der ligger ved kanalen overfor den gamle børsbygning midt i København, vil gerne være byens forsamlingshus ved vandet.

Kayak Bar har derfor inviteret de københavnske politikere til at debattere i øjenhøjde med de lokale københavnerne om alle de emner, som byens borgere finder interessante – ikke mindst om kultur, miljø, bæredygtighed og byens grønne åndehuller.

LÆS OGSÅ: Politikerne skal møde københavnerne i vandkanten

»Vi er superglade for, at politikerne fra Københavns Kommune har sagt ja tak til vores invitation. Vi vil gøre vores for, at debatterne hos os bliver interessante og relevante for københavnerne,« siger Morten Vernon fra Kayak Bar, der i forvejen er kendt for at lægge rum til deres mange forskelligartede arrangementer. Ikke mindst traditionen om at samle affald op af de københavnske kanaler ved hjælp af kajakker, som er et stort tilløbsstykke.

Arrangementerne vil finde sted i løbet af foråret og efteråret 2020.

De har indtil videre sagt ja til at deltage:

Borgmestre: Overborgmester Frank Jensen (S), kultur- og fritidsborgmester, Franciska Rosenkilde (Alt.), socialborgmester, Mia Nyegaard (R), teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (EL) og børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen (S)

Medlemmer af Borgerrepræsentationen: Christopher Røhl Andersen (R), Jakob Næsager (K), Jonas Bjørn Jensen (S), Karina Bergmann (LA), Karina Vestergård Madsen (EL), Kasandra Behrndt-Eriksen (S), Jens Kjær Christensen (EL), Maria Frej (SF)

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Haveselskabets Have varmer op til december måned 16.-17. november.

‘Byens smukkeste julemarked’ er på Frederiksberg

Operasanger Liselotte Schumacker vil optræde på aftenen.

Frederiksberg Slot: En aften i kongelige gemakker