Modstandskvinden Hanne i »De Befriede« bygger på østerbroeren Jolanda.
Modstandskvinden Hanne i »De Befriede« bygger på østerbroeren Jolanda. - Foto: Karoline Lieberkind

Teater på en tidsrejse: Krøller eller ej til befrielsesdagen

En mand som bliver fundet skudt i 1981 fører tilbage til anden verdenskrig og befrielsen i 1945 i forestillingen »De befriede« på Teater Republique. Det begyndte med, at manuskriptforfatteren Lucas Svensson opdagede den dramatiske fortid på Østerbro på en byvandring.

Når man var barn i firserne, var Melodi Grand Prix et af årets højdepunkter, uagtet at det ikke var populært hos det kulturelle parnas.

Denne musikkonkurrence på tv findes ganske vist stadigvæk, men det har ikke den enorme betydning, det havde dengang. Det drukner i dag i alle de andre underholdningstilbud for børn og unge på utallige platforme.

I 1981 var Grand Prix stort. Og forspillet til Tommy Seebach og Debbie Camerons vindersang »Krøller eller ej« er nogle af de mest ikoniske toner fra firserne.

Netop disse toner lyder i forestillingen »De befriede« på Teater Republique på Østerfælled Torv. En pensioneret 78-årig lærer er blevet skudt i sin lejlighed i Faksegade på Østerbro, mens han har set Tommy Seebach vinde Dansk Melodi Grand Prix.

SS-kontor ved børnehave

Handlingen i »De befriede« veksler mellem 1981 og forsøget på at opklare, hvem der stod bag skuddet, og anden verdenskrig og befrielsen i 1945.

Den pensionerede skolelærer hedder Eskild og viser sig at have undervist den øverste tyske embedsmand i Danmark under besættelsen, Werner Best, på trods af at Eskild på ingen måde var nazist, men en grundtvigiansk skolelærer.

Eskild er en fiktiv person, men flere af de øvrige personer i forestillingen er taget fra virkelighedens verden og spilles af de fire skuespillere Signe Egholm Olsen, Johannes Lilleøre, Anders Budde Christensen og Henrik Lykkegaard, som dygtigt skifter mellem de mange karakterer, der indgår i forestillingen og både spiller roller under krigen, på befrielsesdagen og i 1981. Stort set hele forestillingen er henlagt til Østerbro.

Det begyndte med, at manuskriptforfatteren, svenske Lucas Svensson, var på historisk byvandring med historikeren Morten Lander Andersen.

»Der fik jeg et lille chok. Der havde været SS-hvervekontor lige ved siden af, hvor min søn gik i børnehave. Det var som om, at gaderne begyndte at tale, og der kom en hel anden dybde i at gå rundt på Østerbro,« siger Lucas Svensson, som har boet på Østerbro i otte år.

På arbejde 5. maj

Læreren Eskild møder pligtsømmeligt op på sit job som skolelærer på Holsteinsgade Skole, da kunne jo være, at eleverne dukkede op.

Det har også bund i virkeligheden, at lærerne gjorde sådan, fortæller Lucas Svensson, som fortæller, at hans børn går i skole på Langelinieskolen, som Holsteinsgade Skole siden har skiftet navn til.

En af rollerne – modstandskvinden Hanne – er direkte inspireret af Morten Lander Andersens føromtalte byvandring, hvor modstandskvinden Jolanda indgår. En kvinde som indtil nu kun har været beskrevet i Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkivs regi.

Virkelighedens Jolanda, som var enlig mor med tre børn, arbejdede for modstandsgruppen Holger Danske og havde et privat våbenlager i sit hjem.

Ikke sort/hvidt

I »De Befriede« skildres i persongalleriet, som de fire skuespillere skifter mellem i en imponerende fart, her berøres både samarbejdspolitikken, danske nazister og modstandsfolk, den realpolitiske lokale socialdemokrat og Werner Best’ pragmatiske og taktiske samarbejde med de toneangivende danske partier, hans lyst til at lære dansk og hans kolde skulder over for de danske nazister.

»Det viser, at det hele ikke var sort/hvidt,« siger Lucas Svensson, som med forestillingen ikke ønsker at give et færdigt svar på situationen under anden verdenskrig, men tværtimod lægge de moralske dilemmaer – både blandt almindelige mennesker og politikere – frem.

Lucas Svensson har beskæftiget sig med anden verdenskrig i flere forestillinger. Han har både dramatiseret »Sympati for djævlen« og »Mussolinis 100 dage«på Får302.

»Men nu er det nok sidste gang,« siger han med et smil om sine forestillinger, der kredser om denne krig, som han indirekte altid har haft inde på livet gennem sin familie.

»Min mormor og morfar var finske flygtninge til Sverige,« siger han om situationen, hvor Finland blev angrebet af Stalins Sovjetunionen.

»Men de talte aldrig om det,« siger Lucas Svensson om bedsteforældrene. Netop tavsheden har også gjort sig gældende i Danmark.

»Min kones morfar var i modstandsbevægelsen, der har også været tavshed,« fortæller han baseret på, hvad Lucas Svennsons danske ægtefælle har fortalt ham.

45-årige Lucas Svensson er en ganske produktiv dramatiker i såvel Sverige og Danmark og også i andre lande.

Han oplever, at tonen og frisindet er større i Danmark end i Sverige, hvilket han godt kan lide.

»Der er en anden form for politisk korrekthed i Sverige, mens vi kan snakke lidt friere i Danmark,« siger han og nævner, at han som opvokset i Skåne altid har haft blikket rettet mere mod København end Stockholm. Det København – og dermed det Østerbro – som nu er blevet hans hjemmebane både privat – og også professionelt lige nu.

En svensker på Østerbro.

En svensker på Østerbro. – Foto: Thomas Frederiksen

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Hvis vejret tillader det, så varer det ikke så forfærdelig længe før, der igen kan løbes på skøjter for enden af Frederiksberg Allé.

Nu klinger det snart på Frederiksberg Runddel igen

Landskabsarkitekt Ulrik Kuggas (th.) og ingeniør Jens Hansen forklarer.

Sydhavnere strømmede til skybrudsfest i gråvejret