»Vi kan ikke købe os til en mere bæredygtig fremtid, lige meget om det er økoprodukter eller ej. Vi overforbruger og skal sænke vores forbrug. Men når vi køber nyt, skal det være miljørigtigt og socialt ansvarligt,« siger Bryan Traum fra Eco Ego.
»Vi kan ikke købe os til en mere bæredygtig fremtid, lige meget om det er økoprodukter eller ej. Vi overforbruger og skal sænke vores forbrug. Men når vi køber nyt, skal det være miljørigtigt og socialt ansvarligt,« siger Bryan Traum fra Eco Ego. - Foto: Christian M. Olsen

Elsker 😍 Like 👍

Grønt varehus i Farimagsgade: »Lad være med at købe noget«

»Vi kan ikke købe os til en mere bæredygtig fremtid,« siger Bryan Traum, der på tolvte år driver den bæredygtige butik Eco Ego i Nørre Farimagsgade. »Men hvis, du skal købe noget nyt, så træf et bæredygtigt valg,« lyder opfordringen.

Her er en liflig duft af sæbe, og roen i forretningen, der kun afbrydes af en klemtende klokke, når døren går op, står i kontrast til trafikken ude i Nørre Farimagsgade.

Velkommen indenfor i et bæredygtigt slaraffenland. Et grønt varehus, hvor du kan finde alt muligt – og nærmest også umuligt – til din hverdag.

Her er fair trade øko-kaffebønner og vaskbare menstruationsbind, plastfri tandtråd og veganske hårbørster. Her er hamphandsker og håndsæbe skåret i skiver på en old school brødmaskine. Altsammen under en fælles bæredygtig, økologisk og socialt ansvarlig hat.

Eco Ego har siden 2008 været københavnernes økologiske varehus. Stedet man går ind, når man skal supplere husholdningen, garderoben eller indretningen med en miljørigtig løsning.

På danskernes dagsorden

Bryan Traum åbnede butikken på et tidspunkt, hvor bæredygtighed og recycling ganske vist ikke var fremmedord, men heller ikke stod så højt på danskernes dagsorden, som det er tilfældet i dag.

Men Bryan Traum så vigtigheden af at tænke og handle klimavenligt og økologisk. Og han så rigtigt.

Faktisk åbnede Bryan Traum allerede i 1995 en lille grøn livsstilsbutik i USA. Året efter førte kærligheden ham til Danmark. Han blev uddannet på Københavns Universitet med speciale i bæredygtigt ressourceforbrug. For Bryan var den grønne livsstil vejen frem.

»Jeg har altid selv forsøgt at leve ansvarligt, købe miljøvenligt og økologisk og være en bevidst forbruger,« siger Bryan Traum.

Det var frustrationen over ikke at kunne nemt at finde hverdagsprodukter, der dengang fik Bryan Traum til at åbne Eco Ego. I dag er konkurrencen blevet større, meget større – og heldigvis for det, mener han.

»Der kommer flere og flere varer, og flere og flere bliver bevidst om, at det er vigtigt at træffe mere bæredygtige beslutninger som forbruger,« siger siger Bryan Traum, der ser flere og flere af de produkter, han selv har forhandlet i butikken, dukke op på hylder i supermarkeder.

»Og det er dejligt. Jo flere vi kan få med, jo bedre. Men det kræver også ordentlig information. Der er mange ting, der ikke er så grønne, som de umiddelbart ser ud. Men vi har stadig nogle af de strengeste krav til fair trade og certificeringer. Det laver vi ikke om på. Det er måske en af grundene til, at vi stadig er her,« siger Bryan Traum.

Lad være med at købe noget

Spørgsmålene om bæredygtighed er blevet flere gennem årene. Bryan Traum leverer svarene – både i butikken og ved workshops og i undervisning.

»Når folk spørger, hvad man kan gøre for at være en ansvarlig eller grøn forbruger, er det første jeg siger til folk: Lad være med at købe noget,« siger Bryan Traum. Han kan godt selv høre, at det lyder paradoksalt.

»Jeg har en butik, og det første jeg siger til folk er: Lad være med at købe noget,« gentager han.

»Jeg er nødt til at sige, at sådan er det. Sådan hænger verden sammen. Det er det mest bæredygtige valg.« siger Bryan Traum.

Genbrug og reparation af gamle ting følger umiddelbart efter på listen over bæredygtige forbrugervalg.

»Hvis du så har brug for noget nyt, skal du handle her eller hos nogen, der som os har et udvalg af produkter som er ansvarligt,« siger Bryan Traum.

»Det er svært at vurdere, om det er klog eller dårlig virksomhedsstrategi. Men for at kunne stå op hvordan og gå på arbejde, når jeg har en grundlæggende holdning i mit eget liv, er det svært ikke at bruge de samme principper i butikken.«

Han forudser, at forbrugernes krav til produkternes bæredygtighed bliver endnu mere udtalte. Senest har Eco Ego åbnet et show room med senge og madrasser hos Decor Farver i Vendersgade.

»Vi er nødt til at arbejde med det her indtil problemerne er løst. Det er for at skabe en grønnere, sundere og gladere verden,« siger Bryan Traum.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Vi har været på sanketur ved Utterslev Mose for at finde ingredienser til Peder Clements legendariske ukrudtspesto.

Tag med på sanketur i Utterslev Mose

Den italienske kunstner maler på sammenklappelige overflader.

Oplev italienske Davide Cicolani