Altanerne vender ud mod H.C. Ørsteds Vej, så beboerne møder hinanden i det daglige.
Altanerne vender ud mod H.C. Ørsteds Vej, så beboerne møder hinanden i det daglige. - Foto: Tegnestuen Lokal.

Like 👍

Nye altaner reducerer støj

Ejerforeningen på H.C. Ørsteds Vej 25-27 får nye altaner, når deres ejendom skal renoveres. De nye altaner reducerer støjen og giver mulighed for at møde naboerne.

En altan er et skønt sted, når vejret er godt. Og endnu bedre er det, når altanen er med til at reducere støjen fra vejen.

Beboerne i ejerforeningen på H.C. Ørsteds Vej 25-27 har slået to fluer med et smæk. Nye altaner og mindre støj.

H.C. Ørsteds Vej er en meget trafikeret vej, og lyden fra trafikken kan ofte høres ind i lejlighederne.

I nummer 25-27 har der i mange år ligget en tankstation i stueetagen, så da tankstationen blev solgt til Salling Group, gav det en mulighed for at gentænke ejendommens facade og få bugt med den værste støj.

Mød din nabo

Opgaven med renoveringen af ejendommen er lagt i hænderne på Tegnestuen Lokal, der foreslog en løsning, hvor svalegangen blev udvidet med nye opholdszoner i form af altaner.

Christopher Carlsen fra tegnestuen Lokal fortæller:

»Altaner er ofte individuelle rum, som hører til den enkelte lejlighed. Vi foreslog et design, hvor vi satte altaner på den anden side af svalegangen vendt mod det offentlige rum. På den måde ville du møde dine naboer mere, og der ville opstå et større fællesskab mellem beboerne«.

Med det nye design bliver den lidt triste og monotone betonfacde forvandlet til et mere imødekommende udtryk. Altanerne, der vender mod øst, er placeret forskudt fra etage til etage, så der er plads til små, grønne bede. Og beboerne får deres egne bede til krydderurter ved altanen.

»Det er en meget hård betonbygning, som nu får et blødere og mere humant udtryk. Udover altanerne får beboerne også en ny fælles tagterrasse,« siger Christopher Carlsen.

Altaner med foldeglas

Altanerne bliver inddækket med foldeglas fra Alument, så uderummet kan tages i brug i en længere periode af året. Om foråret og efteråret skærmer glasset mod vinden, mens det kan foldes til side på en varm sommerdag.

Og så kan foldeglasset den fordel, at det dæmper støjen fra trafikken på H.C. Ørsteds Vej.

»De fleste vælger foldeglas for at skabe læ mod vinden og forlænge altansæsonen. Men foldeglasset beskytter også mod støj.

På projektet på H.C.Ørsteds Vej reducerer foldeglasset støjen med 12 dB. Det svarer til svarer til en reduktion i lydenergien med en faktor 12. Så selv små reduktioner kan have stor betydning for støjniveauet,« siger Lars Bomholt fra Alument, der leverer 50 altaninddækninger med etagehøjt foldeglas til projektet.

Netto i stueetagen

Totalentreprenør på projektet er Amstrup & Baggesen Entreprise i Odense der også bygger en ny moderne Netto i stueetagen.

Projektet er udviklet i samråd med Salling Group, der i samråd med Tegnestuen Lokal har videreudviklet ideoplægget til den ny facade.

Altanerne er forskudt fra etage til etage og kan åbnes helt op på varme dage.

Altanerne er forskudt fra etage til etage og kan åbnes helt op på varme dage. – Foto: Tegnestuen Lokal.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

B.93‘s herrer spiller på Svanemølleanlægget i Østerbro-Hellerup-dysten mod HIK lørdag klokken 12. Klokken 13 spiller Østerbro IF’s kvinder i Fælledparken i kampen for oprykning.

Fodbold: Afgørende kampe for mænd og kvinder lørdag

Finsensvej 15 - Screenshot fra Google Maps. FOTO: Screenshot Google Maps

Kommune: Vi har gjort alt for at undgå støjgener