Københavnerne har været flittige til at bruge Lille Langebro. Her ses overborgmester Frank Jensen (S) i forbindelse med åbningen af broen.
Københavnerne har været flittige til at bruge Lille Langebro. Her ses overborgmester Frank Jensen (S) i forbindelse med åbningen af broen. - Foto: Christian M. Olsen

Nye tal: Københavnerne strømmer over Lille Langebro

Københavns bløde trafikanter har taget godt imod lillebroren til Langebro, Lille Langebro, der åbnede i juli måned. Det viser nye tal fra Københavns Kommune.

Københavns Kommune har målt trafikken for cyklister og fodgængere på broen på en tilfældig hverdag i september måned. Her var der 10.800 cyklister og 2500 fodgængere, der tog turen over Lille Langebro, og det glæder teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).

»Hvis vi skal have flere op på cyklen, kræver det, at vi laver løsninger, som gør det attraktivt at vælge den tohjulede som det primære transportmiddel. Det hjælper Lille Langebro til, når cyklister og fodgængere slipper for at skulle færdes i en sky af udstødningsgasser kombineret med støjen fra lastbiler, busser og biler,« siger hun.

Tilfredse trafikanter

I forbindelse med trafiktællingerne har Teknik- og Miljøforvaltningen også foretaget korte interviews med mere end 500 cyklister og gående uden for myldretiden.

Her peger 57 procent på, at de primært vælger at bruge Lille Langebro, fordi den er den hurtigste vej fra A til B.

En tredjedel peger på, at det er en god cyklistoplevelse fra A til B. Flere vurderer desuden, at man på Lille Langebro slipper for støj og luftforurening og at skulle dele pladsen med de mange biler.

Brugen af Lille Langebro har også ført til ændrede trafikmønstre blandt trafikanterne. På Langebrogade er der 75 procent flere cyklister (nu 11.200), og på Vester Voldgade er der næsten dobbelt så mange cyklister (nu 9.700).

Siden åbningen 1. juli har næsten 1,5 millioner allerede passeret Lille Langebro.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

I Vandkulturhuset kan du selv prøve kræfter med livredning.

Nyt koncept testes: Lær at redde liv i Vandkulturhuset

Lokalarkivets formand Anders Hjorth tæller ned og Amager Bladets redaktør Jan Jeppesen klipper den røde snor og erklærer arkivet for officielt indviet.

Amager Bladets arkiv har fået nyt liv i lokalarkivet