Ifølge HiFi Klubben skal musik høres i mørke.
Ifølge HiFi Klubben skal musik høres i mørke. - Foto: HiFi Klubben

På med natbrillerne: HiFi Klubben inviterer på koncert i mørke

Normalt er koncertsale præget af en skarp belysning, når musikken spiller, men onsdag 13. november kl. 19 afholder HiFi Klubben en lidt anderledes koncert med musikeren Andreas Odbjerg. Her får deltagerne nemlig natbriller på.

Med en koncert i total mørke forsøger HiFi Klubben at skærpe deltagernes høresans. For når én sans sættes ud af spil, skærpes de andre, lyder forklaringen.

»Vi vil give publikum en særligt fokuseret oplevelse, hvor de kan give sig hen til musikken, der får den fulde opmærksomhed. Vi er simpelthen i stand til at lytte bedre og mere intenst, når der ikke er nogen synsindtryk at forholde sig til,« siger Sanne Christensen, der er ansvarlig for koncerten.

LISTEN IN THE DARK ligger i forlængelse af HiFi Klubbens kampagne ’LISTEN LIKE YOU NEVER GREW UP’. Kampagnen skal stimulere brugernes legesyge spontanitet og fantasi, hvad angår musikken.

LISTEN IN THE DARK løber af stablen hos HiFi Klubben på Aaboulevarden. Dørene åbner klokken 19.00. Der skal reserveres plads på forhånd.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Finsensvej 15 - Screenshot fra Google Maps. FOTO: Screenshot Google Maps

Kommune: Vi har gjort alt for at undgå støjgener

Forfatter Claudia Westh.

Foredrag: En stjålen guldring blev startskuddet til forfatterkarriere