En 27-årig etnisk dansk mand fra kollektivet Bumzen har tilstået ni bilbrande i Baldersgade.
En 27-årig etnisk dansk mand fra kollektivet Bumzen har tilstået ni bilbrande i Baldersgade. - Foto: Kenneth Meyer/Ritzau Scanpix

Sur 😠 Like 👍

27-årig mand har tilstået ni bilbrande i Baldersgade

De ni bilbrande, der har fundet sted i Baldersgade siden august, er nu opklaret. En 27-årig mand fra kollektivet Bumzen i Baldersgade har tilstået og er dømt i sagen.

Efter at der i flere måneder kun har været ganske få parkerede biler at se i Baldersgade, kan bilejerne i området igen føle sig trygge ved at stille deres biler i gaden. Gerningsmanden tilstod igår onsdag ved et retsmøde i Københavns Byret at have stået bag brandene, der fandt sted fra 30. august-23. oktober 2019.

Sagen blev afviklet som en tilståelsessag, og den 27-årige blev idømt et års ubetinget fængsel. Han skal dertil betale mere end en million kroner i erstatning. Det fulde beløb er endnu ikke gjort op.

Gerningsmanden er en etnisk dansk mand, som bor i kollektivet Bumzen i Baldersgade.

Ifølge Berlingske begrundede den 27-årige ildspåsættelserne med et årelangt alkoholmisbrug.

»Jeg var påvirket og en idiot. Jeg tænkte ikke rigtig klart, og til tider går klappen ned. Der er ikke nogen dybere handling bag. Jeg havde bare drukket for meget. Jeg har haft et alkoholmisbrug gennem mange år.«

Han forklarede, at han havde afbrændt alle biler ved – som anklageren sagde – at anvende »ukendt brandbart materiale«, som blev anbragt i den såkaldte torpedoplade mellem forrude og kølerhjelm.

»En ubehagelig tanke«

Mens ejerne af de ni biler nu kan se frem til en erstatning, må beboer i Dagmarsgade Michelle Lyck Larsen trøste sig med pengene fra forsikringen, da hendes bil blev brændt af i Baldersgade i maj.

»Det undrer mig, at politiet har valgt kun at fokusere på perioden fra august, når det startede allerede i maj,« siger hun.

Hun glæder sig dog over, at man som bilejer i området ikke længere skal være bekymret for, hvor man parkerer sin bil.

»Men jeg var ærgerlig over at finde ud af, at det er en beboer fra Bumzen, der står bag, da vi i andelsforeningen tidligere har haft et anstrengt forhold til dem. Jeg havde tænkt tanken, at det kunne være en person derfra, men jeg tænkte, at det ville være for dumt at sætte ild til biler så tæt på, hvor man selv bor. Han kunne jo have risikeret at sætte ild til sin egen ejendom,« siger Michelle Lyck Larsen og tilføjer:

»Det er en ubehagelig tanke, at han bor her. Så er jeg måske rendt på ham i gaden.«

Manden blev første gang fremstillet i grundlovsforhør i slutningen af oktober. Han nægtede sig skyldig i sigtelserne, hvorefter dommeren lukkede dørene og nedlagde navneforbud. Han blev dengang varetægtsfængslet i 24 dage, skriver Berlingske.

LÆS OGSÅ: https://minby.dk/2019/10/25/150670/27-aarig-mand-sigtet-for-ni-bilbrande-i-baldersgade/

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Game er opstartet i Mjølnerparken.

Mjølnerparken: Gratis fodboldtræning for piger

Fra venstre Lea Mosegaard, Jesper Jørgensen og landechef Heidi Boye fra Too Good To Go, borgmester Simon Aggesen, Henriette Dybdal Cajar, Trine Schunck, Bjarne Hansen og Anthony Bolton, alle partnere i Sinuz.

Bæredygtige virksomheder løb med Frederiksberg Erhvervspriser 2019