Meyers Madhus inviterer indenfor, når de fejrer 20 års fødselsdag 16. november.
Meyers Madhus inviterer indenfor, når de fejrer 20 års fødselsdag 16. november. - Foto: Meyers

Kom med til fejringen: Meyers Madhus fylder 20 år

For 20 år siden lejede Claus Meyer et lokale i 3. baggård på indre Nørrebro, og det var her, at han for første gang afholdt bagekurser og havde køkkenbørn på kulinarisk fritidsordning.

Siden dengang er der sket meget.

Det, der siden blev døbt ’Meyers Madhus’, har haft æren af at have rundt regnet en kvart million mennesker til kurser, og madhuset er gået fra en håndfuld til mere end 70 medarbejdere.

Det er ikke noget, Claus Meyer og Meyers Madhus vil lade passere uden videre. Derfor inviterer madshuset indenfor til fødselsdagsfejring.

»Vi bliver aldrig færdige med at dele vores viden om madlavning, bageglæde og vejen til velsmag. Men 20 år på bagen føles som en god anledning til at holde en festlig dag, hvor vi inviterer børn og voksne indenfor i Nørrebros kulinariske baggård,« skriver Claus Meyer og Meyers Madhus selv i forbindelse med begivenheden.

Fejringen starter med morgenløb klokken 9, hvorefter madhuset sørger for morgenkaffe og lunt bagværk.

Klokken 10 åbner deres madværksteder, hvor der vil være aktiviteter, smagsprøver, masterclasses og andre festlige indslag, hvor alle kan være med. Alle aktiviteter er desuden gratis.

Fejringen af de 20 år finder sted lørdag 16. november klokken 9-15 på Nørrebrogade 52C.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Onsdag 27. november er næste gang, der er sorggruppe i Adventskirken på Sallingvej.

Til dig, der har mistet: Sorggruppe i Adventskirken

Jazz-gruppen ‘Six City Stompers’ gæster Børnekulturhus Ama‘r og holder koncert for hele familien.

Oplev magien: New Orleans-jazz for hele familien