Københavnernes affald skal fremover ud på en kortere køretur.
Københavnernes affald skal fremover ud på en kortere køretur. - Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Like 👍

Mere CO2-venligt: Nu skal københavnernes madaffald kun til Solrød

I dag køres københavnernes bioaffald først til Glostrup og siden til Hashøj, der ligger uden for Slagelse. Men nu bliver vejen fra affaldsspand til biogasanlæg kortere.

Fremover skal Københavns Kommune nemlig nøjes med at køre københavnernes affald til Solrød. Det vil nedsætte transportens CO2-aftryk med 67 procent, oplyser kommunen.

»Vores affaldsordninger skal gerne være så grønne som muligt, og når vi kan nøjes med at transportere vores bioaffald til Solrød, sparer vi en hel del CO2,« lyder det fra teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).

Til sammenligning er der omtrent 97 kilometer fra København til Slagelse, mens der er godt og vel 30 kilometer til Solrød, hvor anlægget ligger.

Beslutningen kræver dog, at Amager Ressourcecenter (ARC) etablerer et forbehandlingsanlæg, der kan forberede affaldet, inden det skal til Solrød. Det skyldes, at Solrød Bioenergi i dag ikke kan forberede madaffaldet til at indgå i bioforgasningen.

Et forbehandlingsanlæg kræver en investering på 62 millioner kroner, og det initiativ nikkede politikerne i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg ja til mandag eftermiddag.

Alternativet var at etablere et anlæg på enten Prøvestenen eller Avedøre Holme, men det ligger langt fra landbrugsjord, ligesom det ville være dyrere.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Bella Kirke inviterer til Mortensaften.

Mortensaften: Kom til andesteg og æblekage

Onsdag 27. november er næste gang, der er sorggruppe i Adventskirken på Sallingvej.

Til dig, der har mistet: Sorggruppe i Adventskirken