Te med Annisette på Rally‘s.
Te med Annisette på Rally‘s. - Foto: Jacob Schneider

Sur 😠 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Rockveteranen fra Sydhavnen: Et nyt ungdomsoprør ulmer

The Savage Rose giver koncert i K.B. Hallen 23. november. Forsangeren Annisette Koppel mener, at det ungdomsoprør, som bandet udsprang af, er mere aktuelt end nogensinde – og at der er et nyt på vej.

»Vi har alt her i Sydhavnen lige nu. Vi har set, hvordan det er blevet til, og været igennem alle de her kampe for at få lov at bevare det. Og det skal vi åbenbart stadigvæk. Ja, det har da været et lidt forhutlet kvarter, men til gengæld har vi fået det til at blomstre.«

Annisette Koppel læner sig frem på sofaen og remser alle de nye, dejlige steder i Sydhavnen op, blandt andet caféen Rally’s på Mozartsvej, hvor vi sidder. Hendes band The Savage Rose fejrede deres 50 års jubilæum for to år siden med en turné, hvor veteranerne tog Roskilde Festival med storm.

Have-nostalgi

Nu er de på landevejen igen, og det bringer dem blandt andet til K.B. Hallen 23. november, dejligt tæt på forsangerens hjem i Sydhavnen. Her har Annisette boet med sin nu afdøde mand Thomas, som endda har fået opkaldt en vej efter sig, siden de opdagede området helt tilfældigt, fortæller hun:

»Vi boede på Vesterbro i starten. Jeg var begyndt at hakke brosten op og lave haver langs husmurene på Vesterbro, hvor folk kom ned med deres blomster. Jeg kunne ikke holde ud, at der ikke var grønt der, hvor vores børn skulle vokse op. Det var en fantastisk gade med et skønt sammenhold, men ejendommens ejere begyndte at splitte folk, fordi de ville lave ejerlejligheder.

Så var der den her tidlige søndag morgen, hvor vi gik udenfor efter at have siddet og spillet det meste af natten. Så siger Laurits og Gilbert, som er gamle fiskere herude: ’Skal vi ikke gå ud og hente røgsild her til morgen? Vil I med?’ Vi spurgte, hvor de hentede dem henne. ’I Sydhavnen, selvfølgelig.’ Så vi gik en hel flok fra Mysundegade over broen langs Enghavevej og endte nede i de her små haveforeninger. Og vi var ikke i tvivl: ’Det er jo her, vi skal bo med vores unger.’

Vi kom ned til en havn, og det var helt utroligt at se, at der sad fiskere med deres garn og der var små kuttere. Vanvittigt idyllisk, midt i København. Og så valsede vi hele vejen tilbage med vores røgsild og tankerne fulde af Frederikshøj haveforening.

Vi kom fluks tilbage og spurgte folk, hvordan man kunne komme til at bo her. Så mødte vi Papegøjemor: Store æblekinder, krøllet hår, en tophue, store skisokker og et par sutsko – og en stor Amazon-papegøje på skulderen. Huset overfor hende var tomt, så vi skrev til bestyrelsen, og så brugte vi ellers vinteren på at kitte vinduer i vores nye hus.

Da vi skulle bygge om, var der stadig General Motors-brædder inde bag tapetet, med tøj og strømper som isolering. Folk var i sin tid kommet til Frederikshøj fra Jylland med en ko eller gris for at prøve lykken i København. Lykken var ikke med dem, så de gik over til General Motors og fik de store motorkasser fra USA: To gange to meter. Den flyttede man ind i med en dør og et vindue. For syv kroner kunne man så købe en ny og få et rum mere. Vi kunne næsten ikke nænne at rive dem ned…«

Et nyt ungdomsoprør er i gang, mener Annisette.

Et nyt ungdomsoprør er i gang, mener Annisette. – Foto: Jacob Schneider

Sydhavnskampe

The Savage Rose’s lovende internationale karriere stoppede brat, da deres pladeselskab ville have dem til at spille for de amerikanske tropper i Vietnam. Bandet brød med den kommercielle musikbranche og kastede sig ud i en dansk karriere, hvor prtestbevægelserne og de socialistiske idealer fyldte meget. Ikke mindst de lokale mærkesager: Indsamlingsfester og optræden med børnekoret og havnearbejderkoret ved havnearbejderstrejken i 1982.

»Og det samtidig med, at vi skulle slås for at bevare haveforeningen. For på kommunens kort var der en hvid plet der, hvor haveforeningen lå: et friareal til at bygge på. Der har været alle mulige truende byggeforslag i gære lige fra hospitaler til skoler og kæmpebyggerier helt ud på Tippen. Så vi sloges jo for det grønne område, som var fuldstændigt eventyrligt med svaner, ænder og traner – og den grønbrogede tudse, som blev vores redning, fordi den er fredet,« griner Annisette og fortsætter:

»Også børnene, som havde lavet deres egen dyremark med heste, geder og kaniner, kæmpede for det med næb og kløer. Billie og Naja (Annisette og Thomas’ døtre, red.) red med sine venner ind til Christiansborg for at protestere. Og nu er vi tre generationer herude.

Havnen er et fantastisk sted. Et sammensurium af kunstmalere, musikere, fiskere, arbejdere. Den er stadig intakt, og det vil vi jo ikke undvære. Menneskene er i sig selv en historie, og vi skal altså have respekt for de rødder, vi har. Det er et levende sted, hvor folk går tur, børn leger og der vokser vilde blomster og bær Dem skal en smart arkitekt ikke komme og opkøbe, fordi der er en trekant på kortet, hvor man kan bygge. Det hele skal ikke være så friseret, og vi har en historie her sammen med vores børn og børnebørn.

Selvfølgelig skal der ikke bygges på Stejlepladsen. Vi snakker så meget om,hvor vigtigt det er at have grønne områder og plante træer. Hvordan kan vi så samtidig bygge boliger på et sted, der er så grønt og dejligt – hvor er logikken i det?

Nu er der alt det nye ovre ved Sluseholmen, og det må sgu’ være nok – der er jo stadigvæk tomme lejligheder. Måske skulle man tænke mere i at sætte priserne ned, så folk og unge mennesker har råd til at bo der.

Da jeg hørte, at man ville bygge på Amager Fælled, var det bare så sørgeligt. Ligesom at sige farvel til et liv, man har kendt så godt: Cykelture med børnene og den slags…«

Syg af samfundet

Den bekymring for samfundsudviklingen, som Annisette har båret med sig gennem livet, er bestemt ikke blevet mindre med årene:

»Jeg synes, de senere år har været iskolde. Jeg oplevede for nogle år siden, at de romaer, som levede et kummerligt liv på Amager Fælled og på Tippen uden at gøre en flue fortræd, blev flyttet af politiet. Der var helikoptere, når man gik tur med sin hund om morgenen: Hvad sker der? Og så så man betjente, der kom slæbende med to forhutlede mænd og et lille telt, hvor de havde boet i frostvejret. Det er en skamplet på en tid, vi har haft i efterhånden mange år med mangel på næstekærlighed.

Flygtningekrisen var slem. At se hvordan en stemning af had blev pisket op, og hvordan de blev udskreget til at være terrorister, som skulle ud. Folk blev mere og mere hadefulde, mens alle vidste, at det var krige og grådighed fra de rige lande og vores egen forbandede krigsførelse, der havde skabt problemet,« lyder det iltert fra musikeren.

En dag blev indignationen så stor, at den ramte hende helt fysisk:

»Jeg sad og kiggede på billeder af små børn, der blev skyllet op på strandene, og jeg kunne ikke holde det ud mere. Jeg gik helt ned, blev så syg, at vi måtte aflyse store festivaller og koncerter. Jeg kunne ikke fokusere, mit hjerte hamrede og jeg blev kørt på hospitalet. Jeg troede, det var galt med hjertet, men der var intet i vejen – som lægerne siger.

Det var psykisk stress, og helt fysisk fik jeg et syreangreb i hele kroppen. Det gik på min stemme, så jeg ikke kunne synge.

Så jeg har lige siden blandt andet holdt mig fra alt syreholdig mad. I forvejen spiste jeg ikke kød, når jeg skal synge. Det er simpelthen for tungt og udmattende for kroppen. Jeg gik på basekur, det vil sige totalt vegansk. Så tog jeg til Spanien med min guitar og nogle tracks, og ud fra det skrev jeg sangene til ’Homeless’-pladen (som markener The Savage Roses 50 års jubilæum i 2017, red.). Jeg følte mig faktisk hjemløs. Jeg kunne ikke holde ud at være her.

Sidenhen har jeg tænkt meget over, hvor fantastisk et publikum, jeg har. Man må huske på alle dem, som kommer til koncerterne, som du ikke nødvendigvis læser om eller hører i radioen. Og så begyndte jeg igen at glæde mig til at spille for alle de fantastiske mennesker og jeg fik fornyet energi,« smiler Annisette.

På Mozartsvej.

På Mozartsvej. – Foto: Jacob Schneider

Nyt ungdomsoprør

I disse tider glæder Annisette sig også over, at den nye generation er begyndt at reagere mod hvad hun ser som en meget ødelæggende politik der har hersket – og at de ikke giver op.

»Nu har vi tre generationer, som kommer for at høre os. Da vi udgav bogen om The Savage Rose var der en ung mand, der spurgte, hvad jeg kunne ønske mig i dag. ’Et nyt ungdomsoprør,’ sagde jeg. Og det er der nu, det er begyndt.

Mange bliver væk fra skole og går på gaden med klare budskaber om at redde vores Moder Jord,og det sker med en ubestikkelig bevidsthed om, at de er fremtiden, og at de ikke finder sig i, at den fremtid skal ødelægges af grådighed og spekulation.

Der har jo været skreget højt i over en generation om, hvor farligt vores overforbrug og forurening er, uden der er blevet gjort noget for at stoppe det, og nu har det overhalet os med kæmpe natur- og klimakatastrofer, som kun bliver værre, hvis ikke vi alle sammen er med til at gøre noget. Det er en falliterklæring for alle de regeringer, der har siddet verden over, at de intet, intet har gjort. Gøre nar af hende Greta… De skulle skamme sig så bitterligt. Og så ellers se at komme i gang.

I 80’erne gik vi i store demonstrationsoptog op ad Borgbjergvej, lige under Anker Jørgensens vinduer, og råbte: ’Lad forurenerne betale krisen’. Det blev ikke hørt. Nu ved alle, at vi for eksempel skal sortere vores affald, gå i genbrugstøj – det er kun en lille begyndelse. Lige siden vores børn var små, og vi ikke havde penge til at gå ud og købe, som folk køber i dag, så fik de en tier hver, og så kunne de gå ned i genbrugsbutikken og købe noget, de syntes var smart. Og det syntes de var sjovt. Leopardbukser, røde træsko og damevest med indlagte bryster,« griner Annisette.

»Det var børnehavepædagogerne ikke altid begejstrede for. Men de unge i dag er meget bevidste om det. Der skal nok komme en generation, der siger, som vi sagde i 70’erne: ’Vi skal ud af det hamsterhjul’. Stoppe op og gøre noget helt nyt, skabe den verden, vi vil elske at leve i.«

Organisk musik

I de kommende måneder gør Annisette det, hun har gjort gennem 52: Pløjer land og rige op med The Savage Rose og deres intense sceneshow.

»Jeg tror på, at folk gerne vil have rigtig levende musik med rigtige mennesker og rigtige instrumenter, der bliver spillet med hjertet. De senere år har vi næsten haft udsolgt alle vegne, vi har spillet. Det er atmosfæren og pulsen sammen med publikum, som kommer til at svinge i luften. Den puls, der skaber koncerten. Det er det, jeg kalder organisk musik.«

Sidste år havde The Savage Rose udsolgt to gange i Operahuset og en gang i Det kongelige Teater. 23. november gælder det orkestrets største indendørs koncert nogensinde i den nye udgave af K.B. Hallen.

»K.B. Hallen er som en kæmpe,« siger Annisette.

»Jeg husker den voldsomme lyd, der var før ombygningen. Så for nylig tog jeg derud og kiggede, gik rundt og sang og havde mest lyst til at spænde et par rulleskøjter på og suse rundt. Hvor er den hal dog stor, og jeg prøvede at fylde den store kæmpe, der nu havde fået en virkelig dejlig akustik. Det bliver helt vildt til at synge der.«

The Savage Rose spillede sin allerførste koncert på Tivolis åbne scene i 1968 – efter at have øvet i en kælder i et helt år.

»En beat-koncert, som det hed. Det var en magisk aften, og jeg glemmer det aldrig nogensinde.

Musikken har været vores fællesnævner gennem alle årene. Vi spiller ikke noget, vi ikke elsker at spille – det er vores allesammens musik. Og vi har en kemi lige nu, hvor vi bare ikke kan vente på at komme ud og spille. Der opstår en magi, når man kommer ind på scenen: Nu er det nu, at det her eventyr skal udfolde sig sammen med folk. Det er derfor, man vender tilbage hele tiden: Man kan ikke undvære det.

Indimellem sker der jo noget, når man efterhånden har levet i 71 år, en ny hofte for eksempel. Men når jeg står der og det her kick sætter ind, så kan jeg ikke mærke smerten…«

Annisette i den nye K.B. Hallen.

Annisette i den nye K.B. Hallen. – Foto: PR-foto

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Kgs. Enghave & Valby Bladet og Amager Bladet. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem godt 20 år, de seneste fire på godt og ondt. Jeg er nysgerrig på menneskelivets mangfoldige historier inden for kultur, sport, trafik og politik. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Lørdag 9. november er der lysfest på Garage Park i Nordvest.

Kom til lysfest i Nordvest

Udstillingen ‘Efterårsdrømme’ kan ses i Brumleby Museumskælder fra 15. til 17. november.

Efterårsdrømme i Brumleby