Afspærringen på Halmtorvet betød i tre dage, at både bænke og opholdsrum på en stor del af Halmtorvet var forbeholdt politiet.
Afspærringen på Halmtorvet betød i tre dage, at både bænke og opholdsrum på en stor del af Halmtorvet var forbeholdt politiet. - Foto: Martin Sørensen

Politiet lånte et større stykke af Halmtorvet

Det var en undrende Keld Anthony, der i sidste uge mødte en politiafspærring på Halmtorvet.

»Jeg ved godt, at Politiet kan være i bekneb nogle gange. Og vi brokker os normalt heller ikke over det. Men når de pludselig snupper halvdelen af Halmtorvet, så undrer det alligevel lidt,« siger Keld Anthony og uddyber, at han i det hele taget gerne så, at man gjorde lidt ved udearealet omkring Station City:

»Måske kunne man lave det lidt mere som en park, på samme måde som i den anden ende af Sønder Bouldevard, hvor der er lidt mere grønt og bedre plads til at sidde ude.«

Ikke normal praksis

Københavns Politi oplyser overfor Vesterbro Bladet, at det normalt kun er ved større politimæssige opgaver, som eksempelvis fodboldkampe eller demonstrationer, at politiet har behov for at bruge dele af Halmtovet til biler. Det skyldes i de tilfælde, at de bruger flere køretøjer end normalt.

I dette tilfælde har det dog drejet som en lidt anderledes udfordring og til Vesterbro Bladet forklarer Københavns Politi, at:

»Hen over tre dage i denne uge har der været en renovering af dele af kælderen på Station City, hvor en del af vores biler normalt holder. Derfor har vi i den periode måttet inddrage en del af Halmtorvet for at kunne parkere bilerne der i stedet. Afspærringen blev ophævet i går (torsdag.red).«

Fredag morgen, var der igen plads til Vesterbroere på Halmtorvet.

Fredag morgen, var der igen plads til Vesterbroere på Halmtorvet. – Foto: Martin Sørensen

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Bunkerne på P.G. Ramms Allé bliver en del af et klimatilpasningsprojekt og en slags museum.

Skybrudsprojekt og museum i bunkers på P.G. Ramms Allé

»Jeg elsker mad, og det er spændende at være her. Kimchi-mayoen smagte bedst. Det havde jeg aldrig prøvet før,« sagde en begejstret Molly på otte år, som her sidder sammen med Nora.

Smagens time: »Det smager jo herregodt«