Anton Walter drømmer popdrømme på Ingolfs Kaffebar.
Anton Walter drømmer popdrømme på Ingolfs Kaffebar. - Foto: Jacob Schneider

Elsker 😍

Anton: Danmarks næste store popstjerne

Anton Walter har drømt stort om at blive den næste store stjerne på landets pophimmel, siden ambitionerne om en glorværdig fodboldkarriere blev parkeret. Den 17-årige Kastrup-drengs musikalske ambitioner kom i omdrejninger sidste sommer, og på torsdag står han på scenen i DR Byen med sit band.

Anton Walter spillede sin første koncert som hovednavn på Ideal Bar og tog Smukfest i Skanderborg med storm, da han vandt talentprisen ’Tak rock’ og landede på P3-scenen sidste sommer.

»Det var helt vildt at stå foran alle de mennesker, og pludselig var jeg med som opvarmning på Hugo Helmigs danmarksturné. Der har virkelig været smæk på det sidste år, og forhåbentlig skal det gå endnu mere amok i 2020,« drømmer musikeren, da vi møder ham på stamcaféen Ingolfs Kaffebar.

Han udgav sin første single ’Min Dag’ for et år siden og spiller med sit band i DR Koncerthusets Studie 3 nu på torsdag 7. november.

»Det er jo ret vildt, et fedt sted med sindssygt god lyd. Og så er det på Amager, ik’? Jeg glæder mig som en lille dreng til juleaften – altså virkelig meget. Det er selvfølgelig også nervepirrende,« smiler Anton, som går i 2.g på Tårnby Gymnasium – på musiklinjen, naturligvis:

»Det er jo noget, man vælger: At gå på gymnasiet og at blive popstjerne. Så skal de to ting jo hænge sammen, og det synes jeg egentlig går meget godt. Der er selvfølgelig ting, man skal, når vennerne er i skole. Lige nu, for eksempel, sidder de og har biologi. Det gælder om at få lavet nogle aftaler om afleveringer og sørge for, at man ikke kommer bagud. Man skal kæmpe lidt for at balancere det, men jeg skal da have både huen og hittene.«

Fodbold var sejere

Drengedrømmen i skolegården i Kastrup lå dog ikke i rampelyset på alverdens scener – det lå på grønsværen:

»Jeg kommer fra en musikalsk familie og har altid været glad for at synge. Men da jeg var dreng – eller, jeg er jo i princippet stadig dreng – da jeg var mindre, ville jeg være fodboldstjerne. Jeg spillede i mange år i Kastrup Boldklub, og jeg var da god, hvis jeg selv skal sige det. Jeg skulle være professionel og spillede for Arsenal, det var planen.«

Men en tradition på Antons skole Korsvejen lavede om på det hele:

»Vi havde et MGP, hvor klasserne stillede op en gang om året. I 3.-4. klasse havde vi lavet en sang, men der var ikke nogen af drengene, der ville synge. Og så blev jeg valgt, selv om jeg egentlig ikke rigtigt gad – jeg ville bare spille fodbold og være lidt cool.

Det med MGP var ikke sejt… Eller det var i hvert fald nemmere at blende ind som ham, der også spillede fodbold. Det er bare nemmere at være en af de seje drenge, når man spiller fodbold mod parallelklassen i frikvartererne og pigerne kigger… Meget nemmere end når man spiller guitar. Altså, jeg var jo ikke noget offer, og jeg elsker stadig at spille fodbold.

Men efter den oplevelse fandt jeg ud af, at det er sgu’ ret fedt at stå på en scene. Da jeg stod der foran hele skolen og forældrene startede popstjernedrømmen. Men der gik nogle år, inden jeg skiftede fra at være fodbolddrengen til ham musikdrengen. Mig og min ven Lauge skrev sangene hvert år, og vi vandt også nogle gange. Så indtil 8. klasse var vi stjerner en gang om året. Men det var nok først omkring 7., at jeg fandt ud af, at det kunne sgu’ også noget ved pigerne, det med at spille guitar.

Jeg er nok aldrig gået op i hvilken musik, der kom fra Amager. Bortset fra Christopher, han havde gået på min skole, og det var jo sejt. Ham så jeg meget op til.«

Tilbud væltede ind

Guitaren tog stille og roligt over fra fodboldstøvlerne, og for godt et år siden eksploderede popdrømmen, fortæller Anton:

»Jeg begyndte at skrive mine egne sange, da jeg var 12-13 år, og så tog det fart, da jeg var 15. Jeg fik kontakt til en producer gennem min onkel Emil, Johan Luth fra popbandet Ginger Ninja. Vi fik indspillet sangene rigtigt og ville udgive dem selv – selv stå for det hele. Vi syntes, det var en megasmart idé, selv om vi ikke anede noget om, hvordan man gjorde. Det var i sommeren 2018.

Vi sendte det til en bekendt, som arbejder professionelt med playlister, og så en dag, hvor jeg var på arbejde her på Ingolfs, væltede det ind med opkald fra pladeselskaber, bookingbureauer og managements, som havde hørt nummeret ‘Min Dag’. Vi endte med at udgive min debut-EP ‘Ung Drengs Lod’for en måned siden på pladeselskabet The Bank.

Musikbranchen har bare nogle andre kræfter og kan nogle andre ting – vi havde bare tænkt, at vi ville blive megastjerner helt af sig selv. Men det var nok meget godt, at vi fik nogen til at hjælpe os på vej. Min drøm er jo at blive den næste store popstjerne, og så skal man jo nå ud til de rigtige mennesker på de rigtige tidspunkter.«

Udfordrer pop-fordommene

Det med at blive klassisk popstjerne er blevet overhalet af rapperne i Antons generation, så pop er nærmest en større udfordring, forklarer musikeren:

»Mine venner synes også, det her er sejt, selv om de alle sammen hører hiphop-musik. Der er ikke nogen, der hører pop, som jeg laver, men de støtter mig, kommer til alle mine koncerter og deler alt, hvad jeg udgiver. Hiphop er jo det nye pop, jeg elsker det også selv, for jeg går meget op i lyrik. Jeg får heller ikke kun min inspiration fra at høre de store pop-baskere.

Musikalsk vil jeg også gerne udfordre den popmusik, man hører nu, i sin reneste form. Men man skal heller ikke sige, at det ‘bare er popmusik’. Det er nok meget naturligt at sige, at det er jo bare det, som alle lytter til. Og hvad kan man egentlig? Jeg har ikke kunnet lave en sang, hvor folk vidste, om jeg kunne noget. Jeg kunne jo også bare have været i et dyrt studie med dyre mikrofoner, 30 takes og 120 i timen med autotune. Men det er jo også en fed fordom, for så kan jeg jo vise, at sådan er det ikke. Det giver blod på tanden, når man kan vise, at det holder faktisk, det her – også selv om du måske bedre kan lide et indie-band.«

Fra Kastrup til verden

Anton er glad for den hyggelige og trygge opvækst syd for København, men verden er blevet større med årene, føler han:

»Jeg har altid været glad for at bo i Kastrup. Gå i skole rundt om hjørnet, til fodbold rundt om hjørnet. Alting er lige rundt om hjørnet, meget lokalt. Så er jeg kommet længere og længere ud, specielt da jeg tog musikken op. Man ville jo også gerne udfordre verden lidt, ikke bare være på drengeværelset, nede i klubben eller hænge ud med drengene. Tage nogle ture ind til København og se, hvad der skete der – eller bare Sundby var jo et helt andet sted at komme. Når man bliver ung, vil man vel bare gerne ind mod byen, altså bare på Amagerbrogade sker der lidt mere.«

Og fodbolden fylder stadig, selv om det mest bliver til hyggebold med vennerne – og et par ture til Sundby Idrætspark:

»Jeg er blevet meget stor Fremad Amager-fan. Jeg er derovre og se alle de hjemmekampe, jeg kan komme til. Det er også en fed måde at se vennerne på, når alting er så travlt. Jeg er meget ked af, at jeg ikke kan se dem på onsdag mod Horsens (i pokalturneringen, red.). Men det er nok ikke en god idé at stå der og drikke fadøl og råbe dagen inden, jeg skal spille stor koncert. Ærgerligt, men jeg må tage den i fjernsynet,« griner Anton Walter, som ser frem mod et år, hvor stjernedrømmene for alvor går i opfyldelse:

»Vi spiller igen i Odense her i november og så skal vi til at planlægge næste år. Jeg skriver en masse musik, som vi skal indspille, og så håber jeg, at sommeren 2020 bliver kæmpestor. Gerne nogle festivaler, hvis vi kan få det op at stå. Det bliver helt vildt spændende.«

Se mere på Facebook: ’Anton Walter’.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Kgs. Enghave & Valby Bladet og Amager Bladet. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem godt 20 år, de seneste fire på godt og ondt. Jeg er nysgerrig på menneskelivets mangfoldige historier inden for kultur, sport, trafik og politik. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Carsten Mai kommenterer hver uge den politiske situation på Københavns Rådhus.

Fortsat krig om boligpolitikken

Michel Houellebecqs forfatterskab er på blokken i Hans Egedes Kirke torsdag 7. november. FOTO: Bertrand Guay/AFP/Ritzau Scanpix.

Litterat stiller skarpt på kontroversiel forfatter