På pinde for hyggen: »Det er ganske enkelt ren meditation at strikke«

Gennem 10 år har Sydhavnen Bibliotek lagt rum til Lone Møss‘ strikkecafé, hvor kvinder og engang imellem mænd mødes over garnet, kaffen, kagen og de gode snakke. Her er hyggen i højsædet, og strikken en meditativ følgesvend.

Den tyste klikken af strikkepind mod strikkepind overdøves af hyggesnakken. Gitte har tabt en maske. Det gør hun altid, men det gør nu ikke noget, for der er god hjælp at hente.

Det er torsdag eftermiddag på Sydhavnen Bibliotek, hvor det typisk er bøgerne, der kalder på opmærksomheden. Vi holder dog masken, når vi fortæller, at den her eftermiddag handler om en helt anden slags fordybelse. Nemlig fordybelsen i garnet, der forvandles til trøjer, sokker og tørklæder.

Velkommen i Lone Møss’ strikkecafé, stedet hvor garnglade kvinder og nogle få mænd er mødtes hver anden torsdag gennem 10 år.

»For 10 år siden læste jeg en dag i Politiken, at det var blevet meget moderne at strikke igen, og at der var begyndt at åbne strikkecaféer rundt omkring på byens biblioteker. Så tænkte jeg, det var da mærkeligt, for det havde jeg da ikke hørt om nogen steder. Jeg gik så ind og googlede det for at se, hvad det var for nogle biblioteker, det drejede sig om. Jeg fandt kun to biblioteker, der havde strikkecaféer,« fortæller Lone Møss og fortsætter:

»Så tænkte jeg, at det da ikke kunne være rigtigt, at der kun var to, der havde en strikkecafé. Jeg elsker selv at strikke, og jeg har altid gjort det, så jeg skrev et brev til Sydhavnen Bibliotek og fortalte, at jeg havde læst om de her strikkecaféer i Politiken, og nu ville jeg gerne sætte en i gang her i Sydhavnen, hvis de havde lyst til, at jeg skulle gøre det.«

Fra nybegynder til babysko

Svaret kom snart, og det var positivt. En annonce blev sat i lokalavisen, og i november 2009 var Lones strikkecafé en realitet på Sydhavnen Bibliotek. Det har den været siden. Hver anden torsdag minus i sommerferien, sidder strikkedamerne klar med pindene, kaffen og ofte et stykke hjemmebagt.

Gennem årene har der været stor udskiftning, men en af dem, der har været med fra begyndelsen, er iranske Rane Nosratpour:

»Jeg læste en annonce i avisen, der fortalte om den her strikkecafé, og så tog jeg herned. Jeg kunne ikke strikke så meget i begyndelsen, men det har jeg lært her. Jeg er blevet ved med at komme her, fordi det er meget dejligt,« fortæller hun,

At Rane Nosratpour så sandelig har lært at tøjle garnet de sidste 10 år, vidner tre par små babysko om. De står fint oplinet på bordet og ligner noget, man ville betale dyrt for i en af Københavns babybutikker.

Som snakken går rundt bordet, viser det sig snart, at en stor del af kvinderne heller ikke kunne strikke, da de først kom med i strikkecaféen.

»Jeg begyndte i strikkecaféen i november sidste år, hvor jeg ikke kunne strikke, og nu er jeg i gang med min første bluse. Jeg har virkelig lært meget af gå i strikkecafé. Jeg begyndte selv at strikke en hue ud fra en opskrift, men ofte havde jeg svært ved at forstå, hvad der stod i opskriften, og det kunne jeg så få svar på her. På den måde er det meget nemmere at lære at strikke. Nu strikker jeg nærmest hver dag, og det hjælper mig. Jeg fik en hjernerystelse for tre år siden, som desværre satte sig, og det har der været mange problemer med,« fortæller Lene Omann, mens bunden af en stribet bluse vokser frem under rundpinden.

Det er ren terapi

Og spørger man kvinderne, så har de mange gode grunde til at gribe pindene. De kan nemlig meget mere end at bare at skabe tøj. For bordenden sidder Yvonne Pedersen og Marianne Andersen, der er naboer fra Valby:

»Jeg er kommet i strikkecaféen en to-tre år. Gennem flere år har Yvonne fortalt, at hun nu skulle til strik,og at jeg da skulle tage med, men det tog lang tid, før jeg fik taget mig sammen til det. Jeg har da strikket tidligere, men ikke ret meget, så jeg har fået god hjælp her. Nu er det faktisk rigtig godt med strikningen, for jeg er i gang med at holde op med at ryge, og så er det godt at strikke, så hænderne er beskæftiget. Strikningen er blevet min terapi,« fortæller hun.

En oplevelse, Lone Møss sagtens kan sætte sig ind i:

»Jeg har selv strikket hele livet. Jeg tror nærmest, jeg lærte det, før jeg begyndte at gå i skole. Det er en dejlig beskæftigelse, fordi det giver ro. Hvis du eksempelvis sidder og strikker efter en kompliceret opskrift, så er det den, du må koncentrere dig om, og så kan du ikke bruge tanker på alle mulige sorger og bekymringer om, hvad der mon sker i morgen eller hvad du ikke skulle have gjort. Det er ganske enkelt ren meditation at strikke,« fortæller hun.

Klokken nærmer sig 16.30, og kagefadet er ved at være tomt. Denne torsdags strikkecafé går på held, og kvinderne forsvinder mod Sydhavnen, Valby, Vesterbro, Ballerup og hvor de ellers kommer fra. Man kører nemlig gerne efter det gode selskab, fortæller Kirsten Berglund:

»Jeg er en af dem, der har været med fra begyndelsen, jeg er dog flyttet til Ballerup nu, men jeg kommer her stadig engang imellem, fordi det er så hyggeligt.«

Produktionen af årets julegaver er allerede i fuld gang i strikkecaféen på Sydhavnen Bibliotek.

Produktionen af årets julegaver er allerede i fuld gang i strikkecaféen på Sydhavnen Bibliotek. – Foto: Benedicte Lorenzen

Der bliver både talt, drukket kaffe og spist kage, mens pindende snor sig igennem garnnøglerne på Sydhavnen Bibliotek. Her har Lone Møss (yderst til venstre - gul og blå hjemmestrik) drevet sin strikkecafé i ti år.

Der bliver både talt, drukket kaffe og spist kage, mens pindende snor sig igennem garnnøglerne på Sydhavnen Bibliotek. Her har Lone Møss (yderst til venstre – gul og blå hjemmestrik) drevet sin strikkecafé i ti år. – Foto: Benedicte Lorenzen

Mange emner bliver vendt rundt om strikkebordet på Sydhavnen Bibliotek. Her har strikkerne mødtes hver anden torsdag i ti år.

Mange emner bliver vendt rundt om strikkebordet på Sydhavnen Bibliotek. Her har strikkerne mødtes hver anden torsdag i ti år. – Foto: Benedicte Lorenzen

Iranske Rane Nosratpour har været med fra begyndelsen, hvor hun ikke kunne strikke. Det har hun nu lært til perfektion.
Iranske Rane Nosratpour har været med fra begyndelsen, hvor hun ikke kunne strikke. Det har hun nu lært til perfektion. – Foto: Benedicte Lorenzen

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Benedicte Lorenzen

Om journalisten Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Mads Mørkeberg og Rasmus Toft har åbnet Mad Disken på Godthåbsvej.

Godthåbsvej: Mad Disken har lækkerier fra mandag til søndag hele dagen

Filminstruktør og forfatter Mikkel Stolt holder foredrag om Tom Waits.

Musikalsk foredrag: Tom Waits og mig