Godt nyt til de små læseheste på Østerbro.
Godt nyt til de små læseheste på Østerbro. - Foto: Martin Sørensen

Godt nyt til små læseheste: Børnebibliotek på Østerbro får et løft

Snart kan børnebiblioteket på Østerbro Bibliotek se frem til en mindre make-over.

Børnebiblioteket er nemlig ét blandt seks af kommunens børnebiblioteker, som der er afsat i alt tre millioner kroner til. Der er afsat en halv million kroner til at forbedre Østerbro Bibliotek.

Det er netop blevet besluttet af Kultur- og Fritidsudvalget, der har valgt at opgradere seks af de populære, men slidte børnebiblioteker i løbet af 2020 og 2021.

Her vil Københavns Kommune forsøge at tænke temaer som læselyst, sproglig udvikling og en legende tilgang ind i indretningen af de nye børnebiblioteker.

Indretningen af de nye børnearealer trækker desuden på erfaringer fra den nyeste forskning og nytænkende formidling af fysiske børnebøger, som også benyttes i indretningen af Hovedbibliotekets kommende børneetage.

De seks børnebiblioteker lukkes på skift i tre måneder, mens forbedringerne står på. Man vil dog stadig kunne benytte de resterende dele af bibliotekerne.

Udover Østerbro Bibliotek er det BIBLIOTEKET Rentemestervej, Kulturstationen Vanløse, Sundby Bibliotek (Kvarterhuset), Vesterbro Bibliotek og Ørestad Bibliotek, som skal renoveres.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

3. november afholder Frihavnskirken en guitarkoncert med blandt andet colombiansk musik. FOTO: Frihavnskirken.

Tag til guitarkoncert i efterårskulden

Se gadefotografier fra Københavns gader.

Gadefotografier i ny udstilling