- Foto: Michael Paldan.

Like 👍

6-dagesløbet flytter til Royal Arena: En gammel vinterklassiker får nyt liv

Københavnerne bliver ikke snydt for 6-dagesløb i 2021. Efter syv år i Ballerup Arena vender vinterklassikeren på den ovale bane tilbage til hovedstaden – i Royal Arena.

Den danske vinterklassiker på to hjul, 6-dagesløbet, vender tilbage til hovedstaden efter 22 års fravær – og efter syv år i Ballerup Superarena.

I januar 2021 kan man opleve par nr. 7 på nationale brædder i Royal Arena, afslører administrende direktør i Royal Arena, Dan Hammer:

»Jeg har i længere tid haft en konstruktiv dialog med Michael Sandstød, der i syv år med succes har arrangeret 6-dagesløbet i Ballerup Vi er enige om, at det er på tide, at løbet vender tilbage til København, hvor det startede tilbage i 1934. Heldigvis deler Royal Unibrew vores ønske om at genskabe den traditionelle københavnerbegivenhed, og det er ikke mindst takket være dem, at drømmen går i opfyldelse,« siger han.

Kortere bane

Den midlertidige cykelbane i Royal Arena vil blive minimum 200 meter lang, hvilket er 20 procent kortere end den permanente bane i Ballerup. Den tidligere bane i Forum var ligeledes cirka 200 meter lang.

»Med en lidt kortere bane bliver det lettere for parrene at tage omgange i jagterne, og det er godt for underholdningen,« siger Michael Sandstød, der fortsat vil være en central del af det københavnske 6-dagesløb som frontfigur, sportschef og teknisk konsulent.

»Med flytningen fra Ballerup til København bliver 6-dagesløbet tilgængeligt for langt flere mennesker, hvilket åbner nye muligheder for både løbet og dansk banecykling. Den sportslige ambition er stadig at præsentere de længste jagter og det hårdeste 6-dagesløb i verden,« siger Michael Sandstød.

Under forudsætning af, at arrangørerne får de relevante myndigheders godkendelse af de tekniske løsninger, vil det første 6-dagesløb i Royal Arena blive skudt i gang torsdag 28. januar 2021.

Dan Hammer peger på, at 6-dagesløbet i Royal Arena bliver startskuddet til et enestående år for cykelsport i Danmark, idet Tour de France som bekendt også starter i København i 2021.

6-dagesløbet

  • 6-dagesløb er et cykelløb på bane, hvor man kører i par og udskifter hinanden ved at tage den andens hånd og »kaste« den anden frem. Før i tiden kørte man seks dage i træk, og derfor skulle man være to, men nu køres etaper over seks dage, hvor man kører nogle kilometer ad gangen.

  • Under seksdagesløbene i Forum i starten af 1960’erne var Kay Werner og Palle Lykke favorit som par nummer 7. Palle Lykke blev erstatning for Evan Klamer, han kunne ikke holde til den hårde sport. Par nummer syv er altid et rent dansk par. Dette blev dog ikke overholdt i 2006, da Jakob Piil var skadet og Jimmi Madsen måtte danne par med Giovanni Lombardi.

  • Ole Ritter en af 6-dagesløbets største nationale helte. Han vandt tre gange: I 1974 og 1975 6-dagesløbet i Herning i g sammen med sin hollandske makker Leo Duyndam og 1977 i Forum med belgieren Patrick Sercu.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Morten Buschmann.

Forfatter bag thrillere som lydbøger

Østerbro Avis‘ journalist Thomas Frederiksen.

Klumme: Østerbro Avis – uden statsstøtte i 90 år