Hjertestarter på Rådmand Steins Allé.
Hjertestarter på Rådmand Steins Allé. - Foto: PR

Venskabshusene på Rådmands Steins Allé har fået hjertestarter

Der kommer flere og flere hjertestartere på Frederiksberg. Den seneste i rækken er kommet op på husmuren hos Venskabshusene på Rådmand Steins Allé.

Det er TrygFonden, der har doneret hjertestarteren, som har fået en fin placering ved cykelparkeringen og containerpladsen mellem Roskildevej 102 og Rådmand Steins Allé 11.

Det er spørgsmål om minutter, når et menneske får hjertestop. Derfor vil en hjertestarter som denne med fri adgang døgnet rundt være med til at redde liv.

Ca. 4.000 mennesker falder om med hjertestop i Danmark hvert år, og ca 13 procent af dem overlever.

Hos Venskabshusene på Rådmand Steins Allé 11 har seks af beboerne fra boligforeningen fået et kursus i livreddende førstehjælp, og i hvordan man bruger en hjertestarter.

Endnu er der få vidner, der anvender en hjertestarter. En god oplysning er at vide, at den kun giver stød, hvis der er hjertestop, så man kan aldrig komme til at skade en person, der er faldet om.

Når hjertestarteren tændes, vil en stemme guide brugeren trin for trin. Man behøver dermed ikke forhåndskendskab til hjertestarteren. hee

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Morten Grunwald (nummer to fra venstre) grundlagde Østre Gasværk Teater i 1979, da Østerbro Avis fyldte 50 år. Her besøger han teatret i 2011 til opsætningen af Cykelmyggen Egon.

Østerbro Avis 90 år: Succesfuldt teater begyndte med, at avisen fyldte 50 for 40 år siden

Morten Buschmann.

Forfatter bag thrillere som lydbøger