Lokalhistorie bliver til teater på Republique fra på torsdag.
Lokalhistorie bliver til teater på Republique fra på torsdag. - Foto: Østerbro Teater

Anden verdenskrig: Dramatisk lokalhistorie bliver teater

Manuskriptforfatteren Lucas Svensson har fået inspiration til teaterstykket De Befriede, da han var på byvandring med historikeren Morten Lander Andersen, som er aktiv i Lokalhistorisk Forening og Arkiv på Østerbro.

Den er premiere på De Befriede Teater Republique på torsdag 31. oktober.

I »De befriede« har Teater Republique givet flere af byvandringens personer nyt liv – blandt andet kvinden, Jolanda, der arbejdede for modstandsgruppen Holger Danske og havde et privat våbenlager i sit hjem. Og det på trods af at hun var enlig mor med tre børn.

»Det er en historie, som besættelsestidseksperten Niels Gyrsting i sin tid indsamlede og som kun findes i et gammelt lokalhistorisk blad – 2100 Ø – udgivet af Østerbros Lokalhistoriske Forening og Arkiv. Ikke engang Frihedsmuseet ligger inde med den historie,« fortæller Morten Lander Andersen.

Prisbelønnet instruktør

Forestillingen instrueres af prisvindende Egill Pálsson.

På scenen står de tre skuespillere fra den anmelderroste Lehman Brothers: Johannes Lilleøre, Anders Budde Christensen og Henrik Lykkegaard, der nu har fået selskab af Signe Egholm Olsen kendt fra blandt andet kunstnerkollektivet Sort Samvittighed.

Foregår på Østerbro

Hele forestillingen tager udgangspunkt i vores baghave. Det er Willemoesgade på Østerbro, der glider henover scenens baggrundsvæg, og snart vil det lokale publikum kunne genkende flere steder fra Østerbro.

Det er netop her historien udspillede sig. Her hvor modstandsfolk og nazister levede side om side, og et enkelt fejltrin havde fatale konsekvenser.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Ny nøgle-app er klar til at blive brugt i hele byen.

Nu kan hjemmeplejen låse døre op med mobilen

Brand i Tullinsgade her til formiddag.

Køkken i brand på Vesterbro