Østerbrogade ved Sortedams Sø i 1929.
Østerbrogade ved Sortedams Sø i 1929.

Wow 🤩 Like 👍

Østerbro Avis 90 år: Bydelen som den så ud i 1929

I 1929 var Østerbro også en blandet bydel med både en god del velhavere samt arbejdere, der boede i små lejligheder med WC på trappen. Mange af dem arbejdede i havnen og på Østerbros store Danmarksberømte virksomheder. Første nummer af Østerbro Avis udkom 1. november det år.

Af Peter Saxov

Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Torsdag 24. oktober 1929 begyndte det, som er kaldt Wall Street-krakket, aktierne begyndte at falde hurtigt.

Dagen er kaldt sorte torsdag, og faldet fortsatte, trods forsøg på gennem store opkøb at afværge katastrofen.

N/A

N/A – Foto: N/A

Classensgade/Strandboulevarden.

Classensgade/Strandboulevarden. – Foto: N/A

Tirsdag 29. oktober, kaldet sorte tirsdag, skete der et yderligere kraftige fald, og med udgangen af oktober var aktierne på Wall Street faldet med 30 procent, og ved udgangen af november med yderligere 50.

Midt i denne katastrofe startede Østerbro Avis 1. november 1929 med annoncer, artikler og i det hele taget nyt om Østerbro.

Bydelen havde dog haft ugeaviser tidligere, den første kaldet Østerbro’s Avis så dagens lys i 1885, hvor man kunne tegne abonnement til 1 kr. i kvartalet, eller 5 øre pr. nummer. Den og andre nye aviser var stoppet efter nogle år.

Anderledes langtidsholdtidsbar har Østerbro Avis vist sig at være.

Velhavere og arbejdere

Hvordan var livet på Østerbro i 1929?

Efter børskrakket spredte arbejdsløsheden bredte sig overalt, og også på Østerbro, det blev svære tider for alle, men for dem som havde penge, var der mange velassorterede forretninger på både Østerbrogade og i Nordre Frihavnsgade.

Dele af Østerbro var også dengang et velhaverkvarter.

Men også til mere jævne mennesker blev der bygget godt. Et eksempel var grunden Østerbrogade 85, hvor der opførtes en imponerende karré.

Bygningen indeholdt meget store boliger på mere end 300 kvadratmeter, men også nogle et-rumsboliger og værelser til enlige.

Huset var i 1929 AKB’s bedste kvalitetsbyggeri i tiden, og centralvarme, badeværelser og elevator var bare nogle af de faciliteter i ejendommen, der var utraditionelle for periodens byggeri.

Derfor har bygningen også igennem tiden huset både en prins og en statsminister, H.C. Hansen.

I det område vi kalder Indre Østerbro samt i Ryvangskvarteret i den yderste del af Østerbro, var der op til, omkring og lige efter århundredskiftet opført en del patriciervillaer og ejendomme med store lejligheder og åbne gader.

I andre områder som for eksempel omkring Viborggade, Skanderborggade, Ålborggade og Silkeborggade var der opført en række karreer med mindre lejligheder for arbejderne.

Den største virksomhed

Bydelen rummede også et antal relativt store virksomheder, Østasiatisk Kompagni – ØK – i Frihavnen som på det tidspunkt vel var Danmarks største med 20.000 ansatte og 115 afdelinger og 27 skibe rundt om i verden.

Resterne af ØK findes stadig i den smukke gamle bygning, som nu hedder Asia House og styres af ØK Fonden.

Magasin du Nord havde etableret både tekstilfabrik og møbelfabrik på Østerbro, men havde måttet lukke møbelfabrikken igen.

Tekstilfabrikken i Landskronagade beskæftigede dog mellem 350 og 400 medarbejdere i årene omkring 1929.

Ligeledes havde vi konservesvirksomheden Beauvais, som var startet i 1850 i Vangede, flyttet til indre København og i 1890’erne til Østerbro, hvor man byggede en stor fabrik til konservesproduktion ved Lyngbyvejen.

Efter årtiers debat og mange planer efter dens flytning er første spadestik til boliger på grunden foretaget her i 2019.

Gullaschbaronen Plum

Der var også gullaschbaronerne, hvor Harald Plum var en af de største.

Han var en Danmarks driftigste forretningsmænd, og under første verdenskrig forsynede han tropper på begge sider af fronten med dåsemad.

Men i 1917 gik det galt for Haralds investeringer. Den russiske revolution brød ud. han havde store aktier i Riffelsyndikatet, som havde investeret i en fabrik i Rusland, uden at have alle de formelle papirer på plads.

I 1929 begik Harald Plum selvmord. Hans hovedbygning i Nordhavn eksisterer stadig – ligesom den gamle våbenfabrik, Riffelsyndikatet, ligger lige ved siden af og er et Meny-supermarked i dag.

Alle disse kæmper, som beskæftigede i tusindvis af mennesker er nu væk, enten ”døde” eller flyttet til andre steder, og Østerbro er i dag præget af boliger og servicevirksomheder.

Desuden var der, i slutningen af 1920’erne, et utal af mindre virksomheder og håndværkerforretninger, som lå spredt på Østerbro. Det var således ikke alene velhavere som boede i byen, men også arbejdere.

I Esbjerggade 25 (nu Silkeborggade) lå fra 1929 en butik, som var en blandet landhandel, der handlede med købmandsvarer, kaffe og frugt og grønt.

Bag butikken var der kun et værelse med tre trin op til entré og køkken. Stuen virkede mørk og trist. Udsigten var heller ikke noget at prale af, man kunne se lige ud til Neuberts Væverifabrik.

Der var WC på køkkentrappen. Ved siden af butikken var der lejet en lilleto-værelses lejlighed, ellers havde det ikke været muligt, at have et sted at sove for far, mor og fem børn. Her var hverken køkken eller entre.

Der var kun et skab i den ene stue med en vandhane og en vask.

Bagere og slagtere

Hver gade havde sin egen bager, slagter, cigarbutik, som også solgte aviser og blade, rullekonen, ligesom der var slikmutter hvor børnene brugte deres sparsomme lommepenge, for fem øre kunne man få en slikpind, nas eller en blikdåse salmiakpastiller.

Når der var storvask, fik man ofte søbemad. Det vil sige gule ærter, grønkåls– eller hvidkålssuppe. Til daglig var der ofte sødsuppe, pærevælling eller sagosuppe.

En dag om ugen var der grøddag. Det kunne være rismelgrød eller fløjsgrød. Dette var mælk bagt op med hvedemel. Ja man havde også noget der hed sødgrød kogt på bygmel.

Man havde også begrebet døde frikadeller. Det fik man som regel dagen efter oksekødsuppe. Kødet fra benene blev skrabet. Der blev tilsat løg. Så blev der rørt op med mel og æg stegt på pande til lækre sprøde frikadeller. Til dette fik man stuvede grøntsager.

Grevinden af tredje

I den anden ende af skalaen har vi ”grevinden på tredje”, Erna Hamilton, som voksede op i Lille Amalienborg på Dag Hammarskjölds Allé, og efter et hektisk liv rundt om i verden, levede sine sidste år i en lejlighed på 3, sal, i en af faren, Harald Simonsens ejendomme på Strandvejen. Det kom der en tv-serie ud af.

Svømmehal i 1930

Østerbro havde i årene 1908-1914 fået et grønt åndehul, Fælledparken, som den dag i dag er til glæde for mange Østerbroere.

Tidligere havde der, i århundrede, været fælled på områderne Blegdam, Østre og Nørre Fælled som havde været anvendt til kreaturhold og militærøvelser.

I 1930 fik bydelen også sin egen svømmehal på Østerbrogade, den blev indviet 2. november 1930, altså året efter Østerbro Avis’ fødsel.

Om sommeren mødtes man på badeanstalten Helgoland i Svanemøllebugten, og i Skudehavnen holdt søspejderne til.

De havde et par sejlbåde, hvor de unge mennesker lærte at manøvrere sejl.

Vintrene tilbragte man i Kastelsgraven, hvor man stod på skøjter, ikke mindst de finere familier mødtes her, og skøjtede ind imellem med de kongelige.

Var man ikke så fin, skøjtede man på legepladsen, hvor Århusgade og Løgstørgade mødtes.

Hverdagen for mange børn var dog også små indelukkede gårde, arbejde før og efter skoletid, men sammenholdet var stort, og man udkæmpede ofte store slag med nabogadernes børn.

Biografer og værtshuse

Det skal dog ikke glemmes at Østerbro var et af Københavns bedre kvarterer med lys og luft, brede gader og der kunne fortælles mange andre historier om livet her i 1920’erne og 1930’erne, om de tre biografer man havde, om livet på værtshusene og de andre muntre steder, men det må vi gemme til en anden gang.

Dog skal det huskes at vi nu havde fået en ugeavis, som vi stadig, 90 år efter, får ind ad døren hver uge.

Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Bryggervangen 92

www.2100lokalhistorisk.dk

Café Emoshus på hjørnet af Viborggade og Østerbrogade i 1929.

Café Emoshus på hjørnet af Viborggade og Østerbrogade i 1929.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Nogle af tegningerne, selfies, til gobelinen.

116 flotte tegninger til gobelinen blev der tegnet

Billedet er en skitse over, hvordan Lynetteholmen umiddelbart skal se ud

Der er brug for debat om Lynetteholmen