Prisen for private lejeboliger i København er steget markant de seneste fem år.
Prisen for private lejeboliger i København er steget markant de seneste fem år. - Foto: FOTO: Martin Sørensen

Sur 😠 Ked 😭 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Huslejen i København er steget helt vildt på fem år

På bare fem år er den gennemsnitlige husleje for en to-værelses lejlighed i København steget med hele 31 procent.

Prisen for at bo i København stiger eksponentielt – og med fuld fart. Det er især prisen på de mindre lejelejligheder, der er fløjet til vejrs de seneste fem år.

Mens en gennemsnitlig toværelseslejlighed i hovedstaden i 2014 kostede 8.536 kroner om måneden i gennemsnit, skal man i dag punge ud med månedlige 11.225 kroner for en udbudt toværelseslejlighed, viser tal fra Boligportalen.dk, det skriver dr.dk i dag.

Tallene svarer til en stigning på 31 procent. Samtidig viser det sig, at hvor der i 2015 var 48.000 lejeboliger i København til under 5.000 kroner om måneden, er der i dag kun 36.300. Det svarer til et fald på 25 procent, skriver dr.dk med henvisning til estimater fra Boligstyrelsen.

Advarsel: Flyt ikke til København

Flere eksperter mener, at hvis man har en middelindkomst eller lavere, skal man tænke sig godt om, før man flytter til København. Lejen er generelt meget høj, og mange vil sidde for stramt i det økonomisk.

»Vi er på vej ind i en krise, når vi taler boligbyrde, som er udgiften til bolig i forhold til indkomst. Det bliver sværere og sværere for de svage grupper at få råd til at bo i den centrale del af byen. Derfor bliver de skubbet længere ud,« siger Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter, til dr.dk.

Det bliver også sværere fra udefrakommende at få tag over hovedet i København. Ventelisterne til andelsboliger og lejeboliger er meget lange, og man er som oftest nødt til at væbne sig med 10-30 års tålmodighed.

Paragraffen er skyldneren

En af grundene til, at prisen for lejeboliger eksploderer, er paragraf 5 stk. 2 i boligreguleringsloven, der gør, at udlejer kan lave en gennemgribende renovering i ejendommen. Vælger udlejer at gøre det, kan udlejer tage meget mere i husleje. Paragraffen er godt brugt i København, og det er blandt andet også den metode, som Blackstone – en amerikansk kapitalfond – benytter sig af.

»Blackstone har fået øje på den her fidus. Ved at investere nogle få penge kan de få et kæmpe stort afkast, så snart en lejer flytter. Den har de fået øje på, og det er jo dygtigt set. Problemet er bare, at når de går ind og laver de her renoveringer, så kan det godt være, at der kommer en masse fine nye køkkener og badeværelser i København. Der er bare ikke nogen, som har råd til at bo i de lejligheder,« siger Claus Højte til dr.dk.

I aften, 28. november, klokken 20.45 viser DR1 første afsnit af dokumentaren ’De Riges By’. Der graves i huslejestigninger i København, og så kommer dokumentaren helt tæt på lejeboligmarkedet og konsekvenserne af vores ret så dyre by. Du kan allerede streame første afsnit nu på dr.dk.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Når cyklisterne krydser fodgængerfeltet cirka midt på, giver det ofte problemer og forvirring. FOTO: René Mølskov

Forvaltning er kender trafikkaos ved Dybbølsbro og lover løsninger

Vocal Frostbite medvirker med sang, når der sættes fokus på ungdommens udfordringer. Arkivfoto.

Ungdommens vilkår til debat – med musik og politikere