Jakob Molge mener, at computere med ordblindeprogrammer skal betragtes som hjælpemiddel på lige fod med andre hjælpemidler til handicappede.
Jakob Molge mener, at computere med ordblindeprogrammer skal betragtes som hjælpemiddel på lige fod med andre hjælpemidler til handicappede. - Foto: Martin Sørensen

Langt sejt træk for at få computere anerkendt som støttet hjælpemiddel til ordblinde

Jakob Molge har i flere år kæmpet en kamp for ordblinde borgeres rettigheder. En sag der rækker længere ud end bare Tårnby og den sag, han netop har vundet over kommunen (se artikel her).

Han mener, at computere med særlig software for ordblinde og andre med læsevanskeligheder skal anerkendes som personligt hjælpemiddel på lige fod med andre hjælpemidler til handicappede.

»Jeg har fået at vide, at der er fri uddannelse for alle, men det gælder ikke for mig, fordi jeg ikke kan finde ud af at læse. Men så er det da samfundet, der er galt på den, og samfundet der skal forsøge at lave en parallelbro for ordblinde, så vi kan gå ud og lave samme mængde værdi og få samme muligheder som andre,« siger han.

For et par år siden ansøgte han Tårnby Kommune om støtte til en computer, printer og internetforbindelse som hjælpemiddel, der kan kompensere for hans læse- og skrivevanskeligheder.

Kommunen gav afslag 11. december 2017 og igen 20. december 2018, efter sagen var påklaget.

Den afgørelse stadfæstede Ankestyrelsen 25. januar i år med begrundelsen, at computer og printer i hjælpemiddelbekendtgørelsen og lov om social service betragtes som sædvanligt indbo.

Jakob Molge sendte afgørelsen i Ligebehandlingsnævnet. Han henviser til FN’s handicapkonvention og mener, at der sker en forskelsbehandling, så ordblinde borgere ikke tilgodeses i samfundet på samme måde som personer med fysiske handicap.

»Du kan ikke få en computer som hjælpemiddel, med mindre du er blind. Jeg kan se med mine øjne, men når mine øjne møder skrift, så er jeg blind. Så kræver det en computer,« siger han.

Personligt hjælpemiddel

Men Ligebehandlingsnævnet oplyser, at den ikke kan behandle sagen, fordi klagen handler om anvendelse og fortolkning af reglerne i lov om social service og hjælpemiddelbekendtgørelsen og hvad der kan opfattes som sædvanligt indbo.

Derfor falder klagen uden for, hvad lov om forskelsbehandling på grund af handicap kan anvendes til og dermed hvad Ligebehandlingsnævnet kan tage stilling til.

»Jeg har det stadig sådan, at det skal ikke være mig, der anskaffer mig hjælpemidlet, for hvad hvis computeren går i stykker? Så kan jeg aldrig være arbejdsløs, for så skal jeg hele tiden have 10.000 kroner stående på min konto til at løbe ud og købe en ny computer for. Og jeg må jo ikke have 10.000 kroner stående på min konto, for så bliver det modregnet i kontanthjælpen,« siger Jakob Molge, der ikke vil opgive sin kamp.

»Hvis jeg havde fået hjælp som ordblind allerede i folkeskolen, havde jeg nok haft en ordentlig uddannelse og stået et helt anderledes sted i mit liv. Jeg vil sikre, at man gør noget for ordblinde i Danmark. Det handler også om penge. Hvis jeg havde fået hjælpen og haft en computer med hjælpeprogrammer til ordblinde, så kunne jeg have lavet flere millioner af skatteindtægter til det her land – det er der en masse ordblinde, der kunne.«

Jakob Molge er via kommunen blevet udstyret med app’en Dictus, der er et redskab til smartphones til talegenkendelse for ordblinde.

Dictus udgik i maj, efter den amerikanske udbyder med en måneds varsel valgte at lukke deres service til smartphones. Jakob har ikke fået tilbudt et alternativ.

Hvad er ‘sædvanligt indbo’

  • I bekendtgørelsen om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven er det beskrevet, at byrådet kan yde hjælp til køb af forbrugsgoder efter visse betingelser. Men ikke til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo

  • I takt med udviklingen i teknologi og velstand har det løbende ændret sig, hvad man betragter som sædvanligt indbo. I bekendtgørelsen oplistes: »almindelige stole, borde, senge, telefoner, TV, radioer, DVD-afspillere, CD-afspillere, tablets m.v., som normalt findes i ethvert hjem, der måtte ønske det«

  • Ankestyrelsen offentliggør løbende principafgørelser i sager rejst mod kommuner og andre myndigheder. På www.ast.dk kan man i databasen fra 90’erne finde sager, hvor en kommune blev pålagt at give en ordblind borger støtte til anskaffelse af en computer, men principafgørelserne er siden annulleret parallelt med opfattelsen af, hvad der er ’sædvanligt indbo’.

  • Kilde: RETSINFORMATION.DK OG AST.DK

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Morten Riis Sørensen har ikke tal på, præcis hvor mange Batman-samleobjekter, han har: »Et sted mellem 1.000 og 2.000. Jeg har 500 billeder på min Instragram-profil ‘BatmanMorten’. Der er forskellige Batman-effekter på dem alle, men på mange af billederne er der mere end én effekt,« oplyser han.

Kæmpe fan: Se Danmarks største Batman-samling

Claus Oxholm elsker at lave kalvefrikasse. Opskriften giver han videre til dig derhjemme.

MADSTAFETTEN/Claus Oxholm