Camilla Illeborg, Niels Jørgen Riis og Guido Paevatalu
Camilla Illeborg, Niels Jørgen Riis og Guido Paevatalu - Foto: PR

Verdi-opera på Frederiksberg Slot

Frederiksberg Slot på Roskildevej er de fine rammer, når en af årets klassiske oplevelser finder sted. Der er tale om Verdis operaklassiker Rigoletto, som bliver serveret søndag 3. november af Opera Frederiksberg.

Der er entré.

Der er tale om en nyopsætning skabt af Guido Paevatalu. Handlingen foregår i nutidens Italien, så publikum kan se frem til en moderne udgave af Verdis drama.

Hertugen af Mantova er i denne opsætning en kendt italiensk politiker, læs Silvio Berlusconi, omgivet af et hof af følgere, og Rigoletto er denne gang ikke en hofnar, men derimod spindoktor og højre hånd.

Selve handlingen er der dog ikke pillet med. Trods den moderne udgave Rigoletto ikke at beskytte sin elskede datter Gilda. Hun forelsker sig blindt i den kvindeglade hertug og ender med at kaste sig i døden for at redde hans liv.

Bedste sangere i landet

GuidOpera har igen samlet en række af landets bedste sangere, der har tilknytning til Den Kgl. Opera på Holmen.

Rigoletto spilles af Guido Paevatalu, hertugen af Mantova spilles af Niels Jørgen Riis og den uheldige datter Gilda kan opleves i rollen af Camilla Illeborg.

Man kan også se frem til at opleve Joel Kühle som Sparafucile/Monterone, Annette Bod som Maddalena/Giovanna: Annette Bod, Torleif Steinstø som Marullo/ Borsa og Teit Kanstrup som Ceprano.

I den musikalske afdeling er kapelmester Leif Greibe klar til at lede kvartetten. Operaen synges på italiensk og er arrangeret for kammerensemble bestående af violin, cello, klarinet og klaver.

Forestillingen er støttet af Frederiksberg Kommune.

Læs mere på operafrederiksberg.dk hee

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Claus Oxholm elsker at lave kalvefrikasse. Opskriften giver han videre til dig derhjemme.

MADSTAFETTEN/Claus Oxholm

Forsiden af kogebogen

Sandart og slethvar: Opskriftbog sætter uudnyttede danske fisk på spisebordet