Socialborgmester Mia Nyegaard var med på den første leverance til Mandecentret på Christianshavn.
Socialborgmester Mia Nyegaard var med på den første leverance til Mandecentret på Christianshavn. - Foto: Københavns Kommune

Sur 😠

Nyt projekt vil levere hygiejneprodukter til socialt udsatte

Sæbe, tandpasta og vaskepulver. Varer, som vi alle har brug for, men som gør et vist indhug i husholdningsbudgettet. Især for de mennesker, der ikke har så mange penge at gøre godt med. Men dem vil projektet ”Det Rene Overskud” nu give en hjælpende hånd.

Projektet er støttet af Socialforvaltningen og bliver drevet af Fødevarebanken, der i mange år kørt rundt med mad til organisationer, der arbejder med socialt udsatte. De vil nu have hygiejneprodukter med i bilen, når de kører rundt med varer til krisecentre, varmestuer og andre steder.

Socialborgmester Mia Nyegaard (R) var med på projektets første tur den 24. oktober. Her gik turen blandt andet forbi Mandecentret og Kirkens Korshær Byarbejde på Christianshavn.

»Det her projekt giver så meget mening. Alle har brug for shampoo, vaskemiddel og en tandbørste, men den type varer kan tage en stor del af budgettet, hvis man ikke har så mange penge. Det kan gøre forskellen på, om en kvinde på et krisecenter har råd til at købe en fødselsdagsgave til sin søn. Derfor er jeg rigtig glad for, at Fødevarebanken er gået ind i projektet og har fået en række producenter og supermarkeder til at donere varer, og på turen i dag håbede de alle steder, at projektet vil blive gjort permanent,« siger Mia Nyegaard.

I første omgang fortsætter ’Det Rene Overskud’ året ud, hvor man har lavet aftaler med blandt andre Mandecentret, Kirkens Korshær Byarbejde og Varmestuen Fedtekælderen på Christianshavn, samt Danner på Nansensgade.

Håbet er, at man kan få frivillige og nye donorer – fx supermarkeder og hotelkæder – så indsatsen kan køre videre og blive en permanent del af Fødevarebankens arbejde.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Må B.93 kan komme til at juble i morgen på Svanemølleanlægget?

Kampen er flyttet: B.93 spiller på Svanemølleanlægget

Ifølge Muhabet er mange af deres brugere ensomme, og mange lider af ptsd. »Vi er med til at vejlede, rådgive og give dem et fællesskab,« siger souschefen i Muhabet.

Ekstra millioner redder værested for psykisk sårbare på Nørrebro