Søren Lorentzen savnede en lokal kaffebar i Vanløse - derfor har han åbnet Locals Kaffebar på Jernbane Allé.
Søren Lorentzen savnede en lokal kaffebar i Vanløse - derfor har han åbnet Locals Kaffebar på Jernbane Allé. - Foto: Foto: Anja Berth

Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Kaffebaren, hvor alle kender dit navn

Søren og Sarah Lorentzen savnede et sted i Vanløse, hvor man kan købe en kop kaffe, læse avisen, spille et slag scrable og hvor man er på fornavn med alle. Derfor åbner de Locals Kaffebar på Jernbane Allé.

For lokale. Af lokale. Til lokale.

Det er mantraet for kaffebaren Locals, der netop er åbnet på Jernbane Allé 88 A.

Det er seks år siden Søren Lorenzen og hans kone Sarah flyttede fra Nørrebro til Vanløse. I starten med en solid portion skepsis for var her ikke lidt kedeligt, det er jo udkanten af København, og derfor var lejligheden på Grønnebakken i første omgang midlertidig. Men da de skulle finde et hus til familiens efterhånden tre børn var de ikke i tvivl om, at det også skulle være i Vanløse. I en villa på Guldagervej. Stille villaveje og hurtig adgang til byen, hvis man er i det humør. Men her manglede noget.

»Vi savnede det der var på Nørrebro med simple kaffebarer, hvor man bare lige kunne købe en bolle med ost med og læse avisen. Ikke store brunchbuffeter, men alternativ til morgenmad hjemme,« siger Søren Lorentzen

Han er tidligere logistikchef i et stort firma, men drømmen om at åbne egen kaffebar i sit elskede Vanløse blev muligt, da familien endelig fandt nogle lokaler på Jernbane Allé 88.

Familien har to små børn – Søren har en stor teenager fra tidligere forhold – og derfor er det også et bedre familieliv, der lokker.

»Jeg kan aflevere de små og så åbne kaffebaren og så kan man min kone hente dem, og vi er sammen til aftensmad allesammen.«

Analog kaffebar

Locals Kaffebar er en analog kaffebar, hvor man taler sammen og er nærværende i stedet for at sidde og glo ned i sin telefon.

Men oppe på første sal kan man sidde med sin bærbare, hvis man vil arbejde eller læse på nettet.

»Jeg har tit observeret på caféer, hvordan dem med computere og børnefamilier skuler lidt til hinanden – begge parter synes de andre er lidt irriterende. Her skal være plads til alle, både dem, der vil snakke og dem, der vil sidde og arbejde,« siger Søren Lorentzen.

Han glæder sig til at være en del af lokalmiljøet, og han vil være med i handelsforeningen og i det hele taget gøre sit til at give Vanløse masser af liv.

På Locals Kaffebar kan man få kaffe naturligvis, og den er fra Coffee Collective, og en bolle med ost eller Nutella – brødet er fra Il Buco, et blødkogt æg, lidt yoghurt med granola og tanken er, at det hele bliver nede på jorden.

»Et alternativ til hvis man ikke gider lave morgenmad hjemme eller ikke har mere kaffe, man kan spise det her eller tage det med,« siger Søren Lorentzen, der vil være at finde bag kaffebaren de fleste timer.

»Det skal være en kaffebar, hvor folk mødes, og ligesom i Sams Bar – a place, where everybody knows your name.«

Locals Kaffebar åbnede til Halloween fredag 25. oktober, og ligger på Jernbane Allé 88 A og vil have åbent på hverdage fra mandag til fredag fra klokken 9 til 17 og i weekenden fra 9.30 til 14/15.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Rasmus Bredahl er medforfatter til bogen ‘Neurogastronomi‘.

Sæt sanserne fri til Neurogastronomisk Sansecirkus

Camilla Grove Nielsen. Bagerst ser du antikviteterne.

Frederiksbergs skattekammer