Så glade var de - tissekonerne og -mændene, som modtog prisen CPH City Spirit of the Month for oktober.
Så glade var de - tissekonerne og -mændene, som modtog prisen CPH City Spirit of the Month for oktober. - Foto: Martin Sørensen

Like 👍

Pris til tissekoner og -mænd: Hver dag er messingen topgejlet

Hver dag arbejder tissemænd og tissekoner – jo, det bliver de kaldt med et glimt i øjet – med at sørge for, at de offentlige toiletter under Amagertorv og Nyhavn i tiptop stand. En indsats, der gør en forskel overfor københavnerne og byens gæster i en sådan grad, at de dedikerede medarbejdere nu får prisen ‘Cph City Spirit of the Month’ for oktober. Prisen uddeles af KBH – Commerce & Culture (KCC).

»Hver evig eneste dag er messingen topgejlet, så man skulle tro, det var gamle gardere der havde ansvaret,« sagde direktør for KCC, John Hansen, da han onsdag overrakte diplom og blomster på de smukke, gamle toiletter under Amagertorv. Med hæderen var også nogle flasker af KCC’ helt egen rosévin.

Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) modtog prisen på vegne af medarbejderne.

»Stort tillykke. Det er helt og holdent jeres ære. Jeg er glad for at være med og modtage prisen på vegne af jer,« sagde borgmesteren henvendt til medarbejderne.

»Det er ikke hver dag, at vi inde på rådhuset husker at sige tak til jer, der får byen til at fungere. Det er heller ikke hver dag, at vi husker, at alle de store planer, vi lægger inde på rådhuset, ikke bliver til noget, hvis ikke det var for jer,« sagde borgmesteren.

Med prisen ’CPH City Spirit of the Month’ hylder KCC hver måned en butik, virksomhed eller organisation, som gør noget særligt for København K. Prisen blev uddelt for første gang i september til Den Kinesiske Butik i Rosengården. cmo

»Det er vigtigt, at man kan komme ind og tisse og skifte en ble i indbydende omgivelser og så oven i købet blive mødt af et smil,« sagde teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen, der modtog prisen af John Hansen fra KCC.

»Det er vigtigt, at man kan komme ind og tisse og skifte en ble i indbydende omgivelser og så oven i købet blive mødt af et smil,« sagde teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen, der modtog prisen af John Hansen fra KCC.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Pai Rosager Pedas viser en af humleplanterne, der nu er høstet i Valby

Gratis Valby-humle til folket ved høstfest torsdag

Hønsebanko er det en høne og dens klatter, der afgør tallene.

Skidende høns hos Kop & Kande