Kokkene Christian Buchardt (tv.) og Yngve Fobian i de nye omgivelser
Kokkene Christian Buchardt (tv.) og Yngve Fobian i de nye omgivelser - Foto: Jacob Schneider

Wow 🤩 Like 👍

Mad og hygge i kærlighed til Valby

Restaurant og kaffebar Buchardt & Fobian vil skabe nyt liv i Valby Hallens gamle cafeteria.

I dag mandag 21. oktober inviterer en ny restaurant i Valby Hallen indenfor efter en total ’makeover’ af det gamle cafeteria, som har været lukket et års tid: Den hedder Buchardt & Fobian efter de to kokke Christian Buchardt og Yngve Fobian, som har store planer for stedet.

De to har taget en del af konceptet med sig fra Øens Spisested i idræts- og kulturhuset Prismen på Amager, hvor Yngve på godt fire år har slået sig op på både billig hverdagsmad med et gourmet-touch, særlige luksusmiddage, kulturarrangementer og selskaber – alt sammen med en unik betjening, som emmer af hjemlig hygge og et højt serviceniveau.

Mad og hygge

De har knoklet med at sætte lokalerne i stand og indrettet en tidssvarende restaurant med tilhørende kaffebar, som ikke er til at genkende. På mandag kan man se resultatet, når de serverer ’mad og hygge’: Krebinetter og kantareller, laks med brændende kærlighed, alskens grønt tilbehør, brød, sunde salater og en øl til 100 kroner, fortæller Christian Buchardt, som er daglig leder:

»Der bliver forskellige slags dagens ret, en kød og en fisk, salater, sandwich og en klassisk caféburger – god, solid mad i hyggelige omgivelser, hvor man kan tage børnene med til halv pris. Det bliver som at gå på en lækker café inde i byen. Alt er selvfølgelig hjemmelavet fra bunden og bæredygtigt efter de kommunale økologiregler.

Vi kommer også til at lave gourmetmiddage med gæstekokke i vores ’Supper Club’, som vi har kørt i nogle år, julefrokoster og noget grillhygge med musik udenfor om sommeren. Og så håber vi, at folk vil bruge os til en masse dejlige fester. Vi har plads op til 150 gæster.«

Valby-historie

Den nye café er indrettet med gamle plakater fra koncerter og store idrætsbegivenheder fra Valby Hallens historie, og disken er såmænd lavet af gamle træbander inde fra hallen. Her vil der blive solgt kvalitetskaffe, kage, sandwich, snacks og salater, og med tiden pønser Christian og Yngve på at genåbne hallens gamle kiosk med brødudsalg og takeaway.

For Yngve er det nye sted et nostalgisk gensyn med kvarteret, hvor han er vokset op, og med den hal, hvor han selv drog til fodboldstævner som knægt:

»Jeg gik på Byens Skole, havde gymnastik og spillede utroligt mange fodboldkampe herinde. Så jeg havde min gang oppe i Vigerslev-enden, tog op til Big Bowl og Maten ved Toftegårds Plads, hvor man prøvede at købe drinks, da man ikke var gammel nok,« griner kokken og fortsætter minderne:

»Mine tre brødre er født og opvokset i Sydhavnen i 1940-50’erne. Den ene boede her hele sit liv og var inkarneret Frem-fan fra han var syv år til han døde som 80-årig. Vi har haft mange gode ture i Sydhavnen.

Der er jo virkelig historie her. Når man siger ’Valby Hallen’ svarer det lidt til ’Københavns Idrætspark’ – et sted, som rigtigt mange københavnere har et forhold til, fordi de har været til koncerter eller sportsarrangementer. Det har været lidt søvndyssende de senere år, men det vil vi lave om på. Det er virkelig sjovt og spændende at komme ind og skabe noget liv sådan et sted – med respekt for historien,« slutter Yngve Fobian.

Buchardt & Fobian åbner mandag 21. oktober klokken 17.30-20.30. Planen er, at caféen vil holde åbent om dagen, mens restauranten tager over til aftensmad.

Christian (tv.) og Yngve håber, at der kommer masser af liv i den nye kaffebar og restaurant.

Christian (tv.) og Yngve håber, at der kommer masser af liv i den nye kaffebar og restaurant. – Foto: Jacob Schneider

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Kgs. Enghave & Valby Bladet og Amager Bladet. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem godt 20 år, de seneste fire på godt og ondt. Jeg er nysgerrig på menneskelivets mangfoldige historier inden for kultur, sport, trafik og politik. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Krydstogtskibene forurener, når de lægger til kaj. Passagerer vil gerne betale for mere miljøvenlig løsning.

Passagerer på skibe vil gerne betale ekstra for strøm for at undgå forurening

Fenar Ahmad til Bodilprisen 2018.

Mød manden bag Valhalla: Kendt instruktør besøger museum