Dansk Flygtningehjælp samler ind søndag 3. november.
Dansk Flygtningehjælp samler ind søndag 3. november. - Foto: Hemn Huseyin/Anadolu Agency.

Flygtningeorganisation har akut mangel på indsamlere

Dansk Flygtningehjælp samler ind i hele landet søndag 3. november, men der er langtfra nok, der har meldt sig som indsamlere. Derfor har organisationen akut brug for indsamlere på Nørrebro og i Nordvest.

Det fortæller Britt-Marie, der er indsamlingskoordinator i Nordvest.

»Mange har meldt sig som indsamlere her på Nørrebro og i Nordvest, og det er vi virkelig taknemmelige for. Men der er stadig cirka 100 ledige ruter på Nørrebro og cirka 70 ledige ruter i Nordvest, og vi håber, at endnu flere har lyst til at bruge tre timer på at gøre en forskel for verdens hårdest ramte flygtninge,« siger hun.

Pengene fra indsamlingen går til flygtninge i Yemen og Bangladesh, der er særligt udsatte på grund af krig.

Man kan tilmelde sig som indsamler på www.flygtning.dk eller ved at ringe til 3373 5111. Ruterne i Nordvest kan afhentes i Trampolinhuset på adressen Thoravej 7, mens ruterne på Nørrebro afhentes på Nørrebro Lilleskole, Prinsesse Charlottes Gade 36.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Oprydning i dag er aflyst: Vejret er for dårligt

Hjemløse får ordet i ny podcast af Hus Forbi.

Sådan er livet på gaden: Hus Forbi vil ramme unge i ny podcast