David Liwoch er en af de kunstnere, der har været med til at dekorere metrohegnet omkring den plads, hvor han drev café i næsten fem år.
David Liwoch er en af de kunstnere, der har været med til at dekorere metrohegnet omkring den plads, hvor han drev café i næsten fem år. - Foto: Jacob Schneider

Før metromuren: Fem års opblomstring på pladsen

David Liwoch startede café i pavillonen på Mozarts Plads for næsten ti år siden. Det blev startskuddet på nogle turbulente år, men også en unik tid med fællesskab og rummelighed, mener David, som håber at den kommende plads bliver et nyt, grønt samlingspunkt.

Metrobyggeriet på Mozarts Plads har sat sine tydelige spor i Sydhavnens bybillede: Borgbjergsvej og Mozartsvej er effektivt opdelt af det, mange kalder ’metromuren’, busser og biler kører kringlede omveje, butikkerne klager over manglende kunder og Anker Jørgensens Plads er blevet tilholdssted for det øldrikkende folk, som før slog deres folder på pladsen.

»Trøstesløs og kedelig« er Mozarts Plads blevet kaldt. Gennem tiden har den levet en omtumlet tilværelse som trafikalt knudepunkt og vendeplads for sporvognene, siden den gamle gård Vilhelmsminde blev revet ned for at gøre plads til Københavns ekspansion i 1932.

Naturligt samlingspunkt

Drømmen om Mozarts Plads som et levende omdrejningspunkt for kvarteret blomstrede op i 1970’erne og igen med kvarterløftet, som fra 2011 førte til en grøn plads med legeområde til børnene, hyggebænke til øldrikkerne og café i pavillonen, hvor der førhen var grillbar.

2014: Mozarts Plads blev omlagt efter at mange borgere i Sydhavnen var blevet inddraget i planlægningen. Pladsen fik rullegræs, højbede og legeredskaber. Her ses indvielsen i august 2014 (tekst: Paul-Erik Lind).

2014: Mozarts Plads blev omlagt efter at mange borgere i Sydhavnen var blevet inddraget i planlægningen. Pladsen fik rullegræs, højbede og legeredskaber. Her ses indvielsen i august 2014 (tekst: Paul-Erik Lind). – Foto: Paul-Erik Lind

Sidenhen overtog sydhavneren Lasse Skjønning Andersen, som er kendt fra Grød-caféerne, og omdøbte den til Café Wolfie, indtil gravemaskinerne tog over og metrohegnet skød op.

Med planerne om en metrostation under pladsen var man dog klar over, at det var en oase på lånt tid, og netop nu er fremtidens Mozarts Plads til debat i en offentlig høring den kommende måneds tid. Sydhavnerne får dog først deres plads tilbage, når metroen åbner i 2024.

Normaliseringsprojekt

David Liwoch blev kastet hovedkulds ind i den tidslomme på knapt fem år, hvor caféliv og øldrikkeri levede side om side med loppemarkeder og sommerfester, i 2010. Sammen med det sociale projekt SydhavnsCompagniet skulle han være med til at normalisere pladsen og skabe et samlingspunkt for alle bydelens beboere med sin Café Monster Times.

David landede i Sydhavnen efter et forlist kærlighedsforhold på Bornholm.

»Min mor havde været så sød at skrive mig op i KAB, allerede da jeg var barn i Hundige. Jeg var lige blevet færdig som multimediedesigner og sagde ja til det første tilbud, der kom: I Sydhavnen, så centralt i København, som det kunne blive. Jeg havde altid bare været turist i København og havde ikke noget forhold til en bydel versus en anden, så wauw, det var bare fedt.

Og jeg blev ikke skuffet. Jeg mødte da folk, der havde det hårdt, jeg mødte kriminalitet – naboer, der kom hjem fra fængsel på skift – og flere alkoholiserede mennesker på gaden, end jeg var vant til at se. Men ikke noget, der forstyrrede min glæde ved at komme hertil.

Mozarts Plads var mest af alt en bunke grus omkring springvandet, hvor man kunne se, der skulle have været græsplæne, med folk, der sad og drak øl,« husker David.

Monsterglade tider

David arbejdede freelance som grafisk designer, men der var kamp om kunderne efter finanskrisen:

»Jeg var ung og nystartet som selvstændig, men de større kunder trak sig. Jeg har altid siddet med min computer og arbejdet på caféer, fordi jeg elsker caffé latte, men der var ikke noget lækkert sted i Sydhavnen ligesom på Vesterbro og andre steder. Jeg brugte mere og mere tid på at hjælpe folk med at servere kaffe, og det kunne jeg egentlig godt lide.«

David fortæller på den nærliggende, nye Café Pyt.

David fortæller på den nærliggende, nye Café Pyt. – Foto: Jacob Schneider

David fik lov til at nyindrette den gamle italienske restaurant og café på Borgbjergsvej og startede som kunstner under navnet Custom Horror.

»Jeg har altid godt kunnet lide at tegne små figurer, så jeg ville være manden, der tegner små monstre – og så tjene penge som barista ved siden af. Der skulle ikke ret meget til. Lidt nye møbler, nyt image, og så begyndte de hippe Vesterbro-typer at komme,« husker David Liwoch.

Snart hed caféen Monster Times.

»Det havde noget at gøre med glade tider, ’monster-good times’. Så kom der et tilbud fra SydhavnsCompagniet om at lave café på pladsen med unge i aktivering som medhjælpere.

Det var først det, jeg rigtigt lærte folk på pladsen at kende, og det lærte jeg meget af. At respektere og omfavne mennesker lige meget hvor, de kommer fra. Der var nogen, der kaldte mig kapitalist, og det blev jeg vred over, for jeg tjente mindre ved at knokle der, end de fik i bistand. Jeg fik rigtigt mange venner, og det var en helt fantastisk tid, men det blev aldrig en økonomisk succes og jeg endte med ikke at kunne betale husleje,« fortæller David, som nu udstiller et monsterværk på metrohegnet.

Folk af alle slags

»Det der ’quirky’ miljø med hipster-agtige typer, der betaler 30 kroner for en latte, sammen med folk, der stjæler ost i Fakta for at sælge det videre og tæver hinanden, et offentligt, overskidt toilet – helt forfærdelige forhold for en café, faktisk – det skabte et skønt og livligt sted. Der var folk nede fra haveforeningerne, misbrugere og alle slags sydhavnere, som kom ind og købte kaffe. Med børn, der sad og tegnede ved bordene.

Der var mennesker på alle niveauer og en masse historier, som var spændende at være en del af. Der var nogle skønne fester på pladsen, og det var minimalt, hvad der var af konflikter. Selvfølgelig var der voldsepisoder, men faktisk altid internt i flokken, som havde sit eget hierarki. Der var også folk, der gik over stregen, og nogle, der havde det hårdt, men jeg har altid været rummelig.

I løbet af de fem år blev det virkelig et mere alsidigt sted med børn, der legede, loppemarkeder, studerende og unge mennesker, som sad og fik en øl sammen med dem, der altid havde været på pladsen. Det var en opblomstringstid som viste, at mange flere kulturelle tiltag kan overleve herude. Jeg er blevet forelsket i Sydhavnen på godt og ondt, og jeg bliver her helt sikkert – også når metroen er kommet,« siger David.

Nu er der skurvogn der, hvor pavillonen, som David drev café i i næsten fem år, lå.

Nu er der skurvogn der, hvor pavillonen, som David drev café i i næsten fem år, lå. – Foto: Jacob Schneider

Håb for fremtiden

Det diskuteres mange steder, at den byudvikling, som følger af områdeløft, metro og mere attraktive boliger, risikerer at kvæle små bysamfund som Sydhavnen. Men det bekymrer ikke kunstneren:

»Jeg er helt for at bevare de ting, der har sin charme, men gentrificeringen kommer jo. Det kan man se i alle storbyer. Så det bliver sikkert ligesom Vesterbro: Priserne bliver presset op, caféerne bliver mere trendy og nogle mennesker bliver tabt.

Jeg har ikke politisk forstand på, hvordan man laver om på det. Det er selvfølgelig en grim historie, hvis folk bliver presset ud af deres bydel. Men heldigvis har vi mange lejeboliger, så det hele ikke bliver ejerlejligheder og andele i millionklassen. Det kan nok være med til at bevare det miks, vi har i befolkningen – jeg er ikke så bange for udviklingen.

Jeg håber da, det bliver et område, hvor man kan hænge ud igen. Det er trods alt den mest centrale plads i ’classic’ Sydhavn. Jeg synes da for eksempel, at Enghave Plads er blevet meget fed. Selvfølgelig lidt mere gold, fordi det er en metroplads, men nogle siddepladser og noget grønt, så skal det nok gå,« slutter David Liwoch.

Fra forslaget til indretningen af den fremtidige Mozarts Plads fra 2024, som er i høring indtil 14. november.

Fra forslaget til indretningen af den fremtidige Mozarts Plads fra 2024, som er i høring indtil 14. november. – Foto: Visualisering: Arkitema Architects

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Kgs. Enghave & Valby Bladet og Amager Bladet. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem godt 20 år, de seneste fire på godt og ondt. Jeg er nysgerrig på menneskelivets mangfoldige historier inden for kultur, sport, trafik og politik. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Nu er der skurvogn der, hvor pavillonen, som David drev café i i næsten fem år, lå.

Mozarts Plads før, nu og i fremtiden

Fodbold skal ikke kun spilles på græs- og kunstbanerne, mener Anders Lange. Han vil have flere børn til at spille bold i gaderne.

Bolden tilbage i gaderne