Onsdag 23. oktober kl. 15.00-18.00 åbnes dækslet ned til den nyetablerede pumpestation under Femte Juni Plads. De guidede ture tager 15 minutter. Der er kun plads til ti personer pr. tur, så ventetid kan forekomme.
Onsdag 23. oktober kl. 15.00-18.00 åbnes dækslet ned til den nyetablerede pumpestation under Femte Juni Plads. De guidede ture tager 15 minutter. Der er kun plads til ti personer pr. tur, så ventetid kan forekomme. - Foto: Bo Børresen

Kom med ti meter under Femte Juni Plads

Onsdag 23. oktober indvies Frederiksbergs største klimatilpasningsprojekt. Du har en unik mulighed for at komme med på en guidet tur ti meter under jorden og opleve den nye pumpestation.

1.200 meter betonledning med en diameter på to meter, 270 meter betonledning med en diameter på 0,6 meter og en underjordisk pumpestation med en pumpeydelse på 8.400 liter i minuttet.

Det er ikke for ingenting, at det næsten to år lange anlægsarbejde under og omkring Femte Juni Plads bliver kaldt Frederiksbergs største klimatilpasningsprojekt.

Nu er pumpestationen under Femte Juni Plads færdigbygget, og de lange betonledninger til henholdsvis Nyelandsvej og Dalgas Boulevard tilsluttet.

Unik rundvisning

Det skal fejres. Derfor inviterer Frederiksberg Forsyning til indvielsesarrangement onsdag 23. oktober kl. 15.00-18.00 i parken for enden af Femte Juni Plads.

Borgmester Simon Aggesen (K) og administrerende direktør i Frederiksberg Forsyning Søren Krøigaard holder taler, og fra kl. 15.30 og to en halv time frem kan nysgerrige borgere komme med på en unik, 15 minutter lang guidet rundtur i pumpestationen ti meter under Femte Juni Plads.

Der er kun plads til ti personer pr. rundtur, så der må forventes ventetid. Den kan eventuelt bruges på at stille spørgsmål til eksperter fra Frederiksberg Forsyning, og så bydes der på kaffe og pølser med brød. Bemærk at besøget i pumpestationen ikke er velegnet for små børn og gangbesværede.

4.000 kubikmeter vand

Baggrunden for det store klimaændringsprojekt er de senere års øgede nedbørsmængder og dermed øget risiko for oversvømmelser.

Ved skybruddet 2. juli 2011 faldt der 94 millimeter regn på Frederiksberg i løbet af to en halv time. Det forårsagede enorme oversvømmelser.

For at undgå lignende hændelser er der iværksat en større klimatilpasningsplan for hele Frederiksberg, og her er pumpestationen under Femte Juni Plads og de tilkoblede betonledninger centrale spillere.

De store bassinledninger i Femte Juni Plads, Nyelandsvej og Dalgas Boulevard kan tilsammen opsamle og forsinke næsten 4.000 kubikmeter regnvand, mens pumpestationen styrer og fordeler vandmængderne.

Læs mere på frb-forsyning.dk/femtejuniplads.

Pumpestationen styrer og fordeler de opsamlede vandmængder. Pumpeydelsen er på 8.400 liter i minuttet.

Pumpestationen styrer og fordeler de opsamlede vandmængder. Pumpeydelsen er på 8.400 liter i minuttet. – Foto: Bo Børresen

Billedtekst - foto 3. FOTO: NAVN

Billedtekst – foto 3. FOTO: NAVN

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

Hjemløse får ordet i ny podcast af Hus Forbi.

Sådan er livet på gaden: Hus Forbi vil ramme unge i ny podcast

Rockers By Choice i Amager Bio, 2006.

Rockers By Choice før og nu: Billeder fra et hiphop-liv