I denne uges klumme fortæller klummeskribent Githa Schultz om pinlige situationer, nedsat hukommelse, farlige misforståelser og morsom hørelse.
I denne uges klumme fortæller klummeskribent Githa Schultz om pinlige situationer, nedsat hukommelse, farlige misforståelser og morsom hørelse. - Foto: Foto: René Mølskov

Klumme: Ringforlovet med min nye Vesterbro-kærlighed, metroen

Af klummeskribent Githa Schultz

Sikke en vidunderlig fornemmelse for første gang nogensinde at stige op af udgravningen og det dekorerede, murstensbeklædte jordhul på Enghave Plads i stedet for at stå i regn, storm og slud, mens man ventede på bus 16, 10 og 14.

Skuret ved stoppestedet, som jeg har ventet under de sidste ti år, har også flyttet plads. Og efter kl. 04.30 skulle man lede efter bussen og håbe på at nå den. Og den kørte ikke af uforklarlige årsager.

Ja, så på de tobenede i uniform med rullekuffert ned ad Istedgade og »hej hej« til nattens fortabte sjæle og early bird-drengene ved Mændenes Hjem på vej til lufthavnen.

Tilgivet er de små, subtile rystelser, der har kunnet mærkes i sengen på tredje sal i Flensborggade, og al opgravningsarbejdet de sidste otte år.

For ikke at glemme omvejene rundt om Folsom-plankeværk, aflivning af det gamle kastanjetræ, larm, støv og støj.

Jeg indrømmer, jeg var i offensiven, da jeg første gang hørte om metroen, der skulle bygges på Enghave Plads. Jeg var ikke på tudekiksholdet med en bopæl i fire år på Vesterbro, da kastanjen blev fældet til fordel for metroen.

Men jeg tænkte: »Hvad skal vi med en metro på Enghave Plads?« Og jeg lavede da også min ode til kastanjen i form af kunst på en vinylplade med soundtracket fra filmen ’Pretty Woman’ og klippede hende ud på coveret og pyntede hende på vinylen med nedfaldne blade fra kastanjen.

Selve bygningarbejdet og pladsen er så smukt udført, og metroskiltningen indenfor i metroen har fået sig en opgradering i forhold til den ’gamle’ metro. Med en knap, der lyser rødt og flytter sig, når man nærmer sig stationen. Derudover er der singlepladser, hvis man har lyst til at sidde for sig selv.

Ligesom Hendes Majestæt Dronning Margrethe måtte jeg have hele jomfruturen i ringen. Det har jo været besværligt i mange år at komme let til Marmorkirken for eksempel.

Det ville kræve ca. to eller tre busser at komme dertil, hvor man på cykel måske kunne være ca. 20 minutter om det.

Eller ligefrem spadsere derind på 40 minutter kunne også komme på tale, hvis det var på en søndag, og bussernes drift var sjældnere.

Hvor mange gange er jeg ikke blevet kørt hjem til Vesterbro gennem årtierne. I alle hestekræfter fra Mercedes og BMW til Rolls Royce, Suzuki 1300cc, militært køretøj, politibil, diplomatkaret på blå nummerplader og sågar engang en Lamborghini til min arbejderklassebopæl på Flensborggade.

Og i takt med at tyngdekraften har sat sine kropsspor, er de firhjulede beundringhjul udskiftet med den store offentlige Mercedes i form af bus 10 eller 14.

Eller bare cyklen hjem fra diverse festlige begivenheder og indimellem en Trabant, der ikke tåler bileftersyn, men til gengæld plads på bagsædet.

Og hvor er det næsten grædefærdigt dejligt at kunne ældes med uafhængig transportynde. Ikke ligne udskidt æblegrød på grund af storm og slud ved busskiltet til hverdag og fest. Og bare stige op og ned i hullet på Enghave Plads med stil og hjemme på et minut.

Udover det sad jeg med en god ven, der havde fået en nøglering på åbningsdagen. Der står Enghave Plads på den ene side, og så er der et metrotog på den anden side.

Jeg kan nogle gange, hvis der virkelig er noget, jeg helt vildt gerne vil have, udløse lysten hos andre til at gøre mig glad med en lille ting, der har stor betydning for mig.

Det var ikke med hundeøjne eller andre tricks, jeg kiggede længelsfuldt på nøgleringen. Han forærede mig den uden videre. Og jeg er barnligt glad for den.

Så hvis jeg nogensinde bliver væk i livet, og man finder mig, ved alle, at jeg er forbundet med metroen på Enghave Plads med en lykkelig ring uden skilsmisse, og til døden os skiller.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Amalie Dideriksen triumfer ved de nordiske mesterskaber på banen I Odense.

Amalie nordisk mester på banen

I søndags ændrede Movia ruter og tider for 33 københavnske busruter.

City Avisen mener: Vi har brug for en effektiv kollektiv transport