Michael Engelbrecht er Frederiksberg Bladets faste klummeskribent.
Michael Engelbrecht er Frederiksberg Bladets faste klummeskribent. - Foto: Martin Sørensen

Klumme: Karl Smart og Jens Mangepenge

»Vores navne afgør hvilke energier vi tiltrækker i livet, gode som dårlige!« Det mener numerologer, der så laver folks navne om, så de hedder Trine med to i’er og tre n’er – Triinnne. Det skulle så give et bedre liv, når man altså lige trækker alt bøvlet fra, hver gang man skal opgive navn og adresse. Men det er rigtigt, at et navn ofte er med til at definere folk.

Der er ikke mange hjertekirurger og atomfysikere, der hedder Jimmy, Kenny og Brian. Det skyldes nok familiebaggrunden, hvor de engelskklingende navne er mest brugt i arbejderkredse, hvor der ikke er tradition for lange uddannelser. Brian er i øvrigt slidt helt op. Det er snart mange år siden, at en gudmor har svaret ”Brian” på præstens spørgsmål: Hvad skal barnet hedde?

Det skyldes en radioudsendelse, hvor ’Dumme-Brian’ blev gjort til grin i et væk. »Kommer der snart noget heavy«.

Navnet har – om man kan lide det eller ej – en betydning for omgivelsernes opfattelse. Der er masser af stereotyper: Yvonne fra frisørsalonen, Karl Smart, Jens Mangepenge, Peter Kanin osv. Ofte ganske uretfærdigt. På et af mine stamværtshuse i Paris hedder værten Muhammed – men han kalder sig Paul. Det er bedre for forretningen, mener han.

Ud i kunsten er der masser af eksempler på, at navnes betydning for personens karakter: Johnny Cash har f.eks. sangen ’A girl names Sue’, hvor sjuften af en far giver sønnen et pigenavn for at hærde ham, så han kan klare sig selv. I Beatles-sangen ’Rocky Racoon’ har en af karaktererne et navn til enhver lejlighed: Her name was Magill, and she called herself Lil. But everyone knew her as Nancy.

Den her er lidt uden for kategori, men som et yndlingscitat kommer den med: »Svaghed, dit navn er kvinde!«, som Hamlet siger til sin mor Gertrud.

Hvis man kradser lidt i café latte-lakken på Frederiksberg, stammer de fleste af os fra landet en enkelt eller to generationer tilbage: I landbyerne var der typisk fem Peter Hansen’er – fem Hans Petersern’er, fire Ole Jensen’er osv. Derfor fik alle et tilnavn, alt efter hvad man lavede eller boede. Kær, Skov, Lund, Søe, Møller, Hegn, Holm, Toft, Østergaard, Mellemgaard, Aagaard osv.

Tidligere borgmester Jørgen Glenthøj har således navn efter en høj på Køgeegnen. Mens tidligere viceborgmester Katrine Lester bærer et angelsaxisk stednavn, der stammer fra Leicester. Det er sammensat af ’Ligore’ og ’ceaster’ og betyder ’befæstet by’.

Hertil kommer alle landsbynavnene, som f.eks. en del lokalpolitikere bærer: Margit Ørsted, Helle Sjelle, Carina Høedt og Gunvor Wibroe. Det skyldes, at soldater tidligere blev opkaldt efter hjembyen – Pedersen-Gadstrup, Jensen-Ørslev osv., så officeren, vidste hvem der var stedkendt i felten. En del præster tog også navn efter deres sogn: Syv, Uldum, Saaby m.fl.

Byrådsmedlem Daniel Panduros efternavn passer fint til en socialist. Det betyder ’tørt brød’. Navnet stammer fra Isidoro Panduro fra Alcazar, som ikke nåede med hjem, da Napoleons spanske tropper i 1808 forlod Danmark. Så han mødte en dansk pige, og de har en stor efterslægt, hvor den mest berømte er forfatteren Leif Panduro, født på Frederiksberg i 1923.

Nogle af de fine adelsnavne er såmænd også stednavne. Pless og Plesner kommer f.eks. af det slaviske ’plessow’, der betyder ’sump’ eller ’mudderhul’.

I dag kan man kalde sig, hvad man vil – næsten. Det er bare at gå på internettet eller kirkekontoret. Men tidligere var efternavnet en alvorlig sag, og H.C. Andersen havde hele livet komplekser over sit navn. I eventyret/historien ’Børnesnak’ fra 1859 giver han luft for sine mindreværdsfølelser: »saa kom nu det allerværste til, hans Faders Navn, og altsaa ogsaa hans Navn, endte aldeles paa ’sen!’- ham kunde der da aldrig i Verden blive Noget af. (…)

Nu gik der hen mange Aar. Der stod i Byen et prægtigt Huus, det var fuldt af Herligheder, alle Folk vilde see det. (…) Det Huus var den lille fattige Drengs; ham blev der dog Noget af, skjøndt hans Navn endte paa ’sen’ – Thorvaldsen.

I forretningsverdenen er man meget opmærksom på det med de gode energier i et navn. Lars Larsen droppede sit mellemnavn Brunsborg pga. sit folkelige image. Man nemmere i folk med træske på, hvis man bare hedder Larsen.

Malingfabrikken Dyrups grundlægger valgte at gå den anden vej. Han var født Sigurd Knudsen, men tog navn efter hjembyen Dyrup, og det var nok en god ide: Det giver forkerte billeder med et slogan som ’Dyp i Knudsen’.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Nimb Hotel inviterer på Oktoberfest lørdag 19. oktober.

Wienerschnitzel og øl ad libitum: Hotel inviterer til Oktoberfest

Børn klæder guldalderen af og på igen