Sundbys besætning på vandet.
Sundbys besætning på vandet. - Foto: Wain Racing Team

Sundbysejlere tog revanche i Sverige

Efter Dansk og Nordisk mesterskab i Vallensbæk i sidste måned, hvor Kim Christensen fra Egå vandt både det danske og nordiske mesterskab, og Sundby Sejlforenings mandskab Wain Racing Team sluttede med dansk sølv og nordisk bronze, var holdet fra Sundby på jagt efter revanche i forrige weekend i Borstahuse: Her blev der sejlet om det svenske mesterskab, og feltet var næsten det samme som 14 dage før.

Fra første sejlads viste ’Den 840’ med Marc Wain og hans mandskab fine takter og super god fart, og da de tre sejladser var færdige om fredagen, var det blevet til to førstepladser og en femte. Dette gav en føring foran Kim Kristensen Egå og Bo Bøje fra Hellerup. Lørdagens sejladser skulle vise sig at få afgørende betydning, da der søndag ikke blev gennemført nogen sejladser – vinden manglede.

Med 13 point samlet sluttede Wain Racing Team fem point foran den danske og nordiske mesterskaber Kim Kristensen og fik dermed revanche fra DM og NM.

Wain Racing Team fra Sundby og Hellerup består af Søren Andersen, Claes Bohn Willeberg, Kristian Schaldemose og skipper Marc Wain. Næste sæson står den på flere internationale stævner, og der skal arbejdes hen mod VM 2021 i Århus. Her forventes der at komme 100 både.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Kgs. Enghave & Valby Bladet og Amager Bladet. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem godt 20 år, de seneste fire på godt og ondt. Jeg er nysgerrig på menneskelivets mangfoldige historier inden for kultur, sport, trafik og politik. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Ihan Haydar i sin nydesignede T-shirt.

Popstjerne designer for verdens flygtninge

I ugerne 37-39 var der energiuger i Sydhavn i samarbejde med HOFOR, som blev afsluttet med et event forrige lørdag.

På fire år høvlede den gamle del af Sydhavn en tredjedel af vandregningen