Kom og gør et kup til Vintage Deluxe Marked.
Kom og gør et kup til Vintage Deluxe Marked. - Foto: FOTO: PR foto.

Danmarks bedste vintagebutikker samles på Docken

I weekenden 18.-20. oktober samles alle de bedste vintagebutikker til Vintage Deluxe Marked på Docken i Nordhavn. Vintage Deluxe Marked er kvalitetsgenbrug, design, stil og sjæl – og selvfølgelig genbrug.

Markedet byder på en masse unikke fund fra Danmark og udlandet – hentet hjem af de dygtigste vintageforretninger.

Uanset om man er til fransk boheme, god nordisk stil eller andet europæisk design, så er der noget for enhver smag på Docken. »Med den stigende fokus på og interesse for genbrug – både i forhold til miljøet og i forhold til ønsket om at skabe unikke hjem, så er VDM det marked, der viser, at genbrug også kan være lig med det flotteste design, den bedste kvalitet og de mest unikke og særlige ting,« skriver Vintage Deluxe Marked i en pressemeddelelse. Markedet trækker ikke bare københavnerne ud på Docken. Det plejer også at trække folk fra udlandet til Nordhavn. Christin fra Norge er en af dem, der kommer lang vejs fra. Hun siger: ”Jeg vil gjerne takke for ett kjempeflott Vintage Deluxe Marked. Vi som bor i Norge (Sørlandet) har utrolig mulighet med at dette marked er i Danmark. Finner alltid noen skatter. Stort utvalg og masse flotte utstillere! Dere som har mulighet for at dra til Vintage Deluxe Marked, dere kommer ikke til å bli skuffa!”

Bag Vintage Deluxe Marked er parret Mikkel Aagaard og Katerina Freng, der selv har en butik i Aalborg. De har skabt markedet, fordi de gerne ville skabe en wauw-oplevelse for gæsterne. Fredag 18. oktober er der VIP åbent mellem klokken 16 og 20. VDM byder på bobler og Gin & Tonics samt et livstilsmagasin. Der er rig mulighed for at købe mad og drikke hele weekenden. Og selvfølgelig for at gøre genbrugskup. VIP-billetter kan købes for 120 kroner i forsalg via vintagedeluxemarked.dk. Billetten giver også adgang til markedet hele weekenden. Det er også muligt at købe billet til en enkelt dag for 50 kroner. Lørdag er der åbent fra 10 til 18, og søndag fra 10 til 16.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Butikken har især arbejdsrummet i fokus.

Ny interiørbutik i Haderslevgade

Et stillads er mandag formiddag væltet ned over Teglgårdsstræde.

Væltet stillads afspærrer gade: »Der lød et brag, så jeg var ved at falde ned af stolen«