- Foto: Anja Berth

Elsker 😍

Korkpropper gjorde Kandis klimatosset

Skuespiller Christiane Bjørg – kendt som nissepigen Kandis – har indrettet sin lyserøde villa i Vanløse med genbrugsmaterialer. Hun kan blive helt ’Greta’, når man ikke gør noget ved klimaet.

I en lille skål med blomster, der står på spisebordet blandt sirlige porcelænskopper og kaffekande, ligger en håndfuld Marianne-bolscher pakket ind i folie. Man skal heller ikke blive fanatisk.

Her i den lyserøde villa på Egholmvej med lyden af Jyllingevej svagt i baggrunden bor skuespiller Christiane Bjørg Nielsen, der især er kendt for sin rolle som nissepigen Kandis. Det gamle firser køkken blev skiftet ud med genbrugskøkken, da hun for nogle år siden flyttede ind, og det store messingkomfur med seks blus har hun fundet på dba.dk, lågerne til skabene i køkkenet er gamle låger fra Turbinehallerne, som hun fik, da de blev renoveret.

Christiane Bjørg Nielsen er med egne ord sådan en klimatosse, og det er hun stolt af.

»Jeg kan blive helt Greta, når man bare taler om det, men ikke gør noget ved det,« siger hun med henvisning til den svenske skolepige og klimaforkæmper, Greta Thunberg.

Christiane Bjørg Nielsen lever så vidt muligt så klimavenligt som muligt. Hun spiser økologisk, kører aldrig alene i bil, og så tog hun for fem år siden en beslutning om ikke at flyve mere.

Hun skulle til Oslo og valgte i stedet for at flyve at køre otte timer i tog med et stop i Göteborg, hvor hun havde tid til at købe lidt frokost til resten af turen.

»Jeg kan rigtigt godt lide at rejse og vil også gerne til USA igen, men indtil de har opfundet noget CO2-neutralt, så flyver jeg ikke. Det føles rigtigt for mig at tage tog eller båd. I sommer var jeg på Ærø, Orø og Bornholm. Hvem siger, man skal flyve til fjerne kyster for at holde ferie?«

Kampen mod Roundup

For nylig bragte blandt andre Vanløse Bladet en artikel om Christiane Bjørg Nielsens borgerforslag om at forbyde Roundup og andre bekæmpelsesmidler. Den kamp er stadig i gang, og så har hun hver torsdag troligt stået foran Christiansborg sammen med andre klimaforkæmpere.

»Jeg bliver vanvittig over politikere, der erkender, at ja, vi har et klimaproblem uden at gøre noget ved det. Der må noget ordenvtlig ledelse til hos politikerne,« siger Christiane Bjørg Nielsen.

Korkpropper i kælderen

Egentlig var det morens skyld. I midten af 80erne samlede moren korkpropper, som hun gemte i store sække nede i kælderen i huset uden for Bogense på Nordfyn. Moren, der var ved sine fulde fem, var sikker på, at der en dag ville komme store klimaproblemer, og korkpropperne var til at bygge en tømmerflåde, så man kunne komme væk, når havene steg.

Ozonlaget skulle man passe på og hårlak og deodoranter på spray var bandlyst.

Christiane Bjørg Nielsens forældre boede ude på landet, og når landmændene gødede markerne, måtte man holde sig for næsen.

Moren kæmpede for klimaet, men blev ofte udstillet med slet skjult latterliggørelse i den lokale avis. Her var man på landmændenes side og ikke på ’klimatossernes’.

Christiane Bjørg Nielsen er i dag fuldt bevidst om dels at moren havde ret, og selv erklærer hun sig gerne som en klimatosse. Hvis det skal være.

»Men jeg bliver vanvittig, når især mænd på sociale medier beskylder mig for at føle noget om klimaet. Jeg synes, at mine holdninger er baseret på fakta og ikke følelser. Men det at pille ved folks frihed, som hvis man nu forbød flyrejser, er virkelig en varm kartoffel,« siger Christiane Bjørg Nielsen.

Ude i haven kan hun plukke æbler og egne hasselnødder, og når han skal have nyt tøj eller møbler eller en ny dør til haven, kigger hun efter det i grenbrugsbutikker. Lasten indpakket i rød/hvid glinsende folie er dog god når blodsukkeret er lavt.

Alt med måde.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Der bliver arbejdet med rør til børneforestillingen.

Børneteater om vores urolige hjerte

Så er der snart operasalon igen.

Operasalon med heltetenor