Guitarist, producer og pladeselskabsejer Søren Andersen har banket en international karriere på benene og spillet med kæmpe navne som Glenn Hughes, Joe Bonamassa, Megadeth og i Danmark blandt andre . D-A-D., Sanne Salomonsen, Mike Tramp, Anne Linnet og sit eget orkester Electric Guitars. Fredag udgiver han sit første solo-guitar-album ‘guilty Pleasures‘.
Guitarist, producer og pladeselskabsejer Søren Andersen har banket en international karriere på benene og spillet med kæmpe navne som Glenn Hughes, Joe Bonamassa, Megadeth og i Danmark blandt andre . D-A-D., Sanne Salomonsen, Mike Tramp, Anne Linnet og sit eget orkester Electric Guitars. Fredag udgiver han sit første solo-guitar-album ‘guilty Pleasures‘.

Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Søren Andersen: Jeg ville fylde mit liv med noget, der er fedt

For superstjerne-guitarist Søren Andersen er det lykkes at leve af sine drømme. Han har spillet guitar for store danske navne, lige fra D-A-D til Anne Linnet og også internationalt har han slået sit navn fast som guitarist for blandt andre Glenn Hughes. Nu har han netop udgivet sit første guitar-soloalbum.

»Du kunne lige så godt have sagt at Pamela Anderseon er blevet præsident i Danmark,« siger Søren Andersen i telefonen foran sin pult i studiet på Enghavevej.

Det er det legendariske Medley Studies, som han samme med blandt andre Tim Christensen overtog for 13 år siden.

I røret er et af de bands, han er producer for, og de mener at have hørt et ekstra trommeslag omkring 5.35.

»Det er der ikke. Jeg kan simpelthen ikke høre det. Ved 5.35 er der et bang dikke dikke dik. Skal jeg ringe til Frederik?,« siger han.

Mens han ringer op, lytter han igen til nummeret. Isolerer trommerne.

»Der er sgu ikke noget.«

Søren Andersen har netop udgivet sit første solo-album 'guilty pleasures'.

Søren Andersen har netop udgivet sit første solo-album ‘guilty pleasures’. – Foto: René Mølskov

Vejen mod stjernerne

Tilbage i 2006 holdt Søren Andersen en kæmpe koncert på Store Vega. Baggrunden var, at hans studie i Nordvest var brændt ned.

»Vi var en del musikere, der mistede vores sted og samlet set udstyr for en million,« siger han.

Blandt dem var Søren Andersens ven, Tim Christensen.

»Den sommer hørte jeg, at Medley var til salg. Jeg tænkte; hvor vildt det ville være, hvis jeg kunne blive en del af Medley Studios? Jeg listede jo rundt herude i gården, da jeg lige flyttede til København. For måske at få lov at se skyggen af nogen fra D-A-D. Eller da jeg vidste, at Radiohead var her, så sad jeg ude på bænken og fløjtede og så Thom Yorke gå ind og ud,« fortæller han.

Han ringede til produceren Søren Mikkelsen, der blandt andet laver Larsen og Mads Langer.

»Jeg ringede også til min gode ven Tim Christensen, der jo havde aktier i det gamle studie, og har lavet alle Dizzy-pladerne her i Medley. Så fik vi stykket noget sammen og skrabet pengene sammen. Og købte det.«

De købte det i august 2006 og det fik altoverskyggende betydning for den Søren Andersen.

»Jeg er så stolt over, at jeg har nøglen til det her sted. Og det er blevet platform for alt, hvad jeg gør i Danmark.«

Lilla bleer og ordentlighed

Søren Andersen voksede op med en far, der havde en enorm faglig stolthed. Og en mor, der var fyldt med kærlighed.

»Min far er fra Mors og når han hænger en hylde op, så bliver den hængene. Han er sådan en gæv nordjyde med en stor faglig stolthed. Han giftede sig med min mor, der er sådan en pædagog-hippie fra Kolding. Og det er jo så det, jeg består af. En masse blomster og lilla bleer, fred og kærlighed. Og så min fars ordentlighed.«

Krise i midten af guitarlivet

Da han var i 30’erne kom der en bevægelse var han tæt på at køre træt i tour-livet.

»Jeg havde et punkt der i 30’erne, hvor jeg kunne mærke, at tourlivet og kassevogne og bakgear på klubber rundt i Jylland, det satte sine spor,« siger han.

Men lykken var igen med ham. Han blev kontaktet af et dansk pedalfirma, der manglede en demonstratør af deres effekter til udlandet.

»Jeg fik øvet mig som et svin og opdagde at på de messer i LA, der stod jeg altså ved siden af Steve logather fra Toto, hele bandet Mister Big og alle de der ikoniske fuckers rendte jo rundt derovre. Så kunne det da godt være, at jeg lige skulle stramme op på mine chops igen. Og det gav blod på tanden til den her. Min plade,« siger han og viser stolt ’Guilty Pleasures frem.

Et album der både nationalt og internationalt har høstet rosende anmeldelser og som han har en række fornemme navne med på Fra Red Hot Chili Peppers-trommeslager Chad Smith, Ida Nielsen og Marco Mendoza, Glenn Hughes, Morten Hellborn, Michael Gersdorff Kristensen, Marcus Linnet og Simona Abdallah.

»Jeg er vokset op med neonskilte, miami Vice, Top Gun, og jeg elsker temaet til De Uheldige Helte. Så hørte jeg temaet til Stranger Things og det har været en kæmpe faktor i forhold til at jeg gjorde det her,« siger han og fortsætter:

»Jeg besluttede mig for, at pladen gerne må lugte af bølge-pomfritter, arcade-maskiner og alt det, vi knaldede rundt med i 80’erne.«

Fylder livet med dejlige ting

Som ung var der kun én ting, foruden piger og skateboard, der fyldte i Søren Andersens liv. Guitaren.

Men for at leve af det, har han været nødt til at spille på flere strenge.

»Jeg havde ikke overlevet som professionel musiker, hvis jeg havde insisteret på, at jeg bare ville spille guitar på min egen måde. Der er 1000 bands om året, der forsøger at slå igennem. Det prøvede jeg selv da jeg var i 20’erne. Men konkurrencen dengang hed Sabya og Kashmir. Vi kunne ikke komme til, mand. Der var så mange gode bands. Så jeg valgte sideman-livet,« siger han.

Men ikke et stille sideman-liv. Foruden en lang række af de store danske navne som D-A-D., Sanne Salomonsen, Mike Tramp, Anne Linnet og sit eget orkester Electric Guitars har han været fast sideman for Deep Purples Glenn Hughes i en årrække. Han har stået på scenen med Joe Bonamassa og Megadeth og så er han producer.

Han er producer både for de upcoming bands, der ringer med et ekstra trommeslag omkring 5.35. Og for de helt store.

Sideløbende med guitarspillet har han også poduceret siden han sad og trackede sig selv på en firespors som 14-årig.

»Jeg har lige mixet en plade for Phil Campbell fra Motörhead featuring, nå ja, Alice Cooper, Rob Halford fra Judas Priest, dee Snider fra Twisted Sister trommeslageren fra Korn og ja. Du ved. Så pludselig sidder man der og skubber en fader up og så er det Mick Mars fra Mötley Crües guitar, der kommer ud af højtaleren. Og hvordan fanden nåede jeg lige hertil fra en firespors båndoptager i fredericia som 14-årig?«.

Men han har foruden hårdt arbejde gjort det ved vælge ting, han brændte for.

»Jeg har mange forskellige kasketter på, for at fylde mit liv op med noget, jeg synes er fedt. Det er en af mine mærkesager i det her liv. Jeg vil fandme lave noget, der er dejligt.«

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Teaterleder Sidsel Ramdal har svært ved at skjule sin glæde over, at Anemonen igen har fået driftstøtte.

Børneteater blomstrer: »Hvis det er kedeligt, lægger de sig ned på gulvet«

Dette syn er nu en saga blot, den historiske linje 3A er nemlig blevet nedlagt. Fremover hedder den 9A og kører fra Valbyparken til Carlsberg Station..

Efter historisk stor busomlægning: Sådan kører busserne nu i Valby og Syhavnen