Oplev Bispebjerg Kirkegård efter mørkets frembrud, og vær med til rundvisning i lygteskær.
Oplev Bispebjerg Kirkegård efter mørkets frembrud, og vær med til rundvisning i lygteskær. - Foto: Københavns Kommune

Her er din guide til kulturnatten 2019

Der er masser af spændende og sjove ting at opleve på kulturnatten i aften 11. oktober. Her får du et udpluk af, hvad der sker på Nørrebro og i Nordvest.

NØRREBRO:

På plejecentret Sølund kan du få en anderledes musikoplevelse sammen med koret Lighthouse Gospel, hvor du selv som publikum har mulighed for at synge med og blive inddraget.

Koret afholder to koncerter henholdsvis klokken 19.00 og kl. 20.45. Til den første koncert vil Isam B være med til at skabe en magisk aften som gæstesolist.

Kl. 18.00 er der fællesspisning til en lav pris for alle deltagende.

Sølund

Ryesgade 20 A

2200 København N

På Assistens Kirkegård emmer der ved nattetid af ny-gotik, mystik og uhygge. Her modtager man nattens gæster på Kapelpladsen med lys-og lydinstallation, film, digte og specialomvisninger. Senere på natten kan du udendørs på kirkegården blive hjemsøgt af to store klassikere fra den engelske romantik, når der gives adgang ind til kirkegården.

Tidspunkt: 18:00 – 23:00.

Kulturcentret ASSISTENS

Kapelvej 4

2200 København N

Hillerødgade Bad og Hal åbner op til et mørkt, musikalsk og sanseligt chill-out.

Første del kl. 18-19 er dedikeret til børn med live børnemusik af Rumpistol og leg i vandet. Målgruppen er børn på 5 til 12 år med voksne.

Kl. 20-23 præsenterer Øen dansk techno. Her kan du opleve nogle af Danmarks bedste techno-producere opføre deres dunkle musik live, når svømmehallen omdannes til en natklub med alt hvad det indebærer af lyd, lys og laser.

Tidspunkt: 18:00 – 23:00.

Hillerødgade Bad og Hal

Sandbjerggade 35

2200 København N

NORDVEST:

Kulturnatten hos Teatergruppen Batida rammer både mave, hjerte og lattermuskler, når de serverer lækker økologisk spaghetti med kødsovs i deres hyggelige foyer og siden åbner dørene til teatersalen, hvor deres evergreen ’Spaghetti’ spiller for alle, der er fyldt tre år. En sjov og hjertevarm forestilling om uforenelige størrelser, der trods alt finder sammen. En forestilling fyldt med live musik og magi.

Dørene til foyer og køkken åbner klokken 17.00, og forestillingen begynder klokken 18.00.

Teatergruppen Batida

Rentemestervej 25 A

2400 København NV

Kulturnatten hos Teatergruppen Batida rammer både mave, hjerte og lattermuskler. FOTO: ditte valente

Kulturnatten hos Teatergruppen Batida rammer både mave, hjerte og lattermuskler. FOTO: ditte valente

På Bispebjerg Kirkegård kan du opleve kirkegården efter mørkets frembrud.

Det er normalt en meget, meget mørk fornøjelse at gå på en kirkegård efter solnedgang, men på denne ene aften kan du opleve en lysrute gennem kirkegården. Tag med på en af de to rundvisninger i lygteskær. Der er også to rundvisninger i krematoriet – her er deltagerantallet begrænset (først-til-mølle). Vær opmærksom på rundvisningernes starttider.

Tidspunkt: 18:00 – 22:00.

Bispebjerg Kirkegård

Frederiksborgvej 125

2400 København NV

På denne aften bliver Grundtvigs Kirke forvandlet til en stemningsfuld undervandsverden i blålige nuancer. Den besøgende kan på sin vej kaste et ønske i det stille spejlblanke vand i den livgivende brønd og hver halve time mellem 19.00-21.30 opleve brusende kor- og orgelmusik og digtoplæsning. I drypstensgrottens lysende mørke i kirkens dybe krypt kan man få lidt at spise og drikke. Man kan også komme op i kirkens tårn med udsigt over København.

Tidspunkt: 18:00 – 22:00

Grundtvigs Kirke

På Bjerget 14 B

2400 København NV

Læs mere om kulturnatten, og se den fulde liste over arrangementer på www.kulturnatten.dk.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Når Cecilia Loffredo ikke er i gang med en filmindspilning, bruger hun ofte fritiden i det centrale Valby, som hun bor lige i nærheden af.

Cecilias vej fra Valby til Valhalla

Maskinhallen må lade livet, men bliver genopført i efteråret 2021.

Maskinhal i Botanisk Have revet ned