Husk nu de ældre borgere, lyder budskabet fra Hanne Illum.
Husk nu de ældre borgere, lyder budskabet fra Hanne Illum. - Foto: Arkivfoto: Martin Sørensen.

De ældre må ikke glemmes i budget 2020

Hanne Illum

Næstformand Frederiksberg Ældreråd

Ældre på Frederiksberg og deres pårørende skal sikres et værdigt ældreliv. Derfor arbejder Frederiksberg Ældreråd for tre centrale sager, som vi mener er afgørende for at skabe et værdigt ældreliv på Frederiksberg.

For det første mener vi, at nære pårørende, der passer et sygt familiemedlem, skal have bedre muligheder for aflastning i hverdagen og mulighed for ferie.

For det andet må pårørende ikke selv blive syge eller få stress af den store og tunge opgave, det er at passe en syg pårørende.

For det tredje mener vi, at vi gennem fortsat prioritering af ældreområdet skal sikre, at aflastningspladser er af samme kvalitet som ordinære plejehjemspladser, ligesom rehabiliteringspladser også skal være det.

Derfor er Frederiksberg Ældreråds budskab til Kommunalbestyrelsen i forbindelse med dette års budgetforhandlinger klar:

1. Den nuværende værdighedsmilliard forbliver på ældreområdet.

2. Der må ikke ske forringelser eller besparelser på ældreområdet.

3. Kommunens standarder for servicen til ældre borgere må ikke forringes.

Frederiksberg Ældreråd har mødtes med borgmesteren for at sikre opbakning til mærkesagerne.

Borgmesteren kan ikke forestille sig, at værdighedsmilliarden bruges på andre områder end ældreområdet, ligesom borgmesteren gjorde opmærksom på, at rådet kan være helt tryg ved, at den demografiske udvikling er sikret økonomisk.

Dette er Frederiksberg Ældreråd glade for at høre. Nu handler det om at se de gode hensigter udmønte sig i konkrete beslutninger i kommunens budget for 2020. Frederiksberg Ældreråd vil følge sagen tæt og holde borgmesteren oppe på løfterne.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Italiensk for fortsættere

Kom til Køkken-jazz med Camille Jones på Gammel Kongevej 103.

Camille Jones, vin og køkken-jazz