Nu kan du opleve havodderne Dixon og Riggs i Den Blå Planet.
Nu kan du opleve havodderne Dixon og Riggs i Den Blå Planet. - Foto: Den Blå Planet.

Like 👍

Fra Alaska til Kastrup: Dixon og Riggs flytter ind i villa med egen pool

Nye havoddere er fløjet direkte fra Alaska til Den Blå Planet i Kastrup. Dixon og Riggs er flyttet ind i specialbygget villa med egen pool og havudsigt.

Hvis du tror, at superstjerner som Rihanna, Lady Gaga og Ariana Grande stiller store krav, så har du ikke hørt om havodderne Dixon og Riggs fra Alaska. De to er landet i lufthavnen med privatfly for derefter at flytte ind i specialbygget villa med egen pool og havudsigt på Den Blå Planet.

Flyturen skete i en nedkølet kabine med 170 kilo særligt udvalgte delikatesser, 50 kilo is og ditto udstyr samt et hold af tjenerne i form af dyrlæge og dyrepassere.

Dixon og Riggs er to forældreløse havoddere, der blev fundet alene og forpjuskede i Alaskas vildmark. Da Dixon blev fundet sommeren 2018, var han kun nogle uger gammel. Alene, underernæret og med akut behov for hjælp. Havodder-samaritter fik Dixon samlet op, og i fuld fart blev han overført til Alaska SeaLife Center og fik straks behandling og blev passet døgnet rundt.

Havodderen Riggs’ historie ligner Dixons. Han blev fundet 400 meter fra havet mere død end levende. På Alaska SeaLife Center lærte han hurtigt at bruge sutteflaske og få mad i skrutten. Riggs blev også passet 24/7, indtil han var seks måneder gammel.

Begge havoddere er i dag sunde og raske og vejer 15-20 kg. Ingen af dem kan dog klare sig i naturen, da de ikke har haft en mor til at oplære dem i det virkelige liv. De er 100 procent afhængige af professionelle dyrepassere.

En rolig start

»Havodderne var engang tæt på udryddelse, men har gjort et fantastisk comeback. De er en nøgleart inden for naturbevarelse, og vi er stolte af, at vi som det eneste sted i Nordeuropa kan vise denne art for vores gæster. At alles hjerter også smelter, når man ser vores nu fire havoddere,er blot en ekstra bonus. Vi håber, at Dixon, Riggs, Agnes og Mojoe får vores gæster til at gå herfra som aktive naturambassadører,« udtaler Jon Diderichsen, direktør på Den Blå Planet.

Du kan se Den Blå Plantes nye havoddere, når dyrlægen vurderer, at de er klar til at komme ud i det offentlige anlæg. De bliver døgnovervåget indtil da.

Havoddernes transport

  • Havodderne ankommer i et Bombardier Global 6000, som er charteret gennem og delvist sponsoreret af operatøren NetJets, der har opereret siden 1964. Handlingen har Quick Cargo Service stået for.

  • Flyet har den særlige egenskab, at man kan sænke temperaturen til 12-14 grader i kabinen, hvilket Dixon og Riggs trives bedst med. Men temperaturen er (næsten) lige så lav i resten af kabinen – så det er en kølig omgang for medfølgende dyrepersonale. Flyet kan også levere et næsten almindeligt tryk – da havodderne ikke kan tåle det tryk, der normalt er i 10-11 kilometers flyvehøjde.

  • Flyveturen tager otte timer direkte fra Alaska til København – næsten over Nordpolen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Kom til Køkken-jazz med Camille Jones på Gammel Kongevej 103.

Camille Jones, vin og køkken-jazz

Udstillingen ‘Mennesket af jord og himmel’ nyfortolker det antikke dødspas.

Ny udstilling sætter fokus på døden