Katrine Møller Pedersens velvære behandling er slut. Pia Andersen er glad og meget afslappet.
Katrine Møller Pedersens velvære behandling er slut. Pia Andersen er glad og meget afslappet. - Foto: Chili Djurhuus

Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Behandler på Frederiksberg har fokus på velvære til ældre

I en lejlighed på Frederiksberg sidder Pia Andersen. Hun er 66 år og pensionist. Pia får en velvære behandling af Katrine Møller Pedersen. Katrines store ønske er at skabe øget velvære for de ældre på Frederiksberg.

»Det kan godt være, at det ikke virker på mine rynker, men jeg føler mig glattet ud og ekstremt afslappet. Det går helt ned i mine ben,« siger Pia Andersen som det første, da velvære-behandler, Katrine Møller Pedersen, har afsluttet sin velvære behandling. Behandlingen har varet 30 minutter, og har som fokus på at skabe øget velvære for ældre på Frederiksberg.

Behov for berøring

Katrine Møller Pedersen, der bor på Frederiksberg, har som materialist og tidligere ansat på plejehjem, undret sig over, at der ikke er mulighed for velvære og berøring, når man bor i plejehjem eller alene. Derfor har hun startet Skøn Velvære.

»Mange lever et liv alene uden berøring. Måske er deres ægtefæller døde og børnene har ofte ikke tid til at være sammen med dem. Så de sidder ofte alene uden at der er nogle der rører dem, og berøring er bare så essentielt for mennesket.«

Hvorfor?

»Ved berøring udskilles stofferne oxytocin, dopamin og serotonin, som i første omgang giver en følelse, af velvære. Udover velvære reducerer stofferne også stresshormonerne kortisol og adrenalin. Angst og depression kan desuden formindskes ved berøring. Derfor kan en, set udefra, simpel håndbehandling have indflydelse på for eksempel angst og depression, da det højeste antal af receptorer sidder i hænderne,« forklarer Katrine.

Katrine Møller Pedersens velvære behandling er slut Pia Andersen er glad og meget afslappet.

Katrine Møller Pedersens velvære behandling er slut Pia Andersen er glad og meget afslappet. – Foto: Chili Djurhuus

Jeg har det fantastisk

Tilbage i lejligheden på Frederiksberg sidder Pia Andersen. Hun har et stort smil på læberne.

Et smil hun havde flere gange under behandlingen.

Hvad gav behandlingen dig?

»Lige nu har jeg det bare fantastisk,« siger Pia og smiler.

»Jeg kunne mærke Katrines omsorg, og jeg er helt afslappet. Det var som om jeg var helt væk. Det var virkelig dejligt bare at slappe af, tage imod og blive berørt.« siger Pia som selv bor alene og som ikke har nogle børn.

Fremtidens plejehjem

Katrine Møller Pedersen håber at velværebehandlinger, på sigt, vil være lige så almindelige på fremtidens plejehjem som at gå til fodterapeut.

»Folk bliver mere og mere bevidste om, hvor vigtig berøring er for den psykiske sundhed, så det er bare et spørgsmål om tid,» siger Katrine og fortæller, at hun allerede nu kan mærke, at de ældre reagerer positivt på hendes behandlinger, og at der et kæmpe behov.

»De ældre skal bare lige lære, at det er okay at prioritere velvære – ligesom et besøg hos tandlægen eller en fodterapeut,« siger Katrine.

Katrine Møller Pedersens behandling har fokus på berøring der giver den ældre flere forskellige sanseoplevelser. Derfor skifter hun mellem at bruge hænder og som for eksempel en massage edderkop som her.

Katrine Møller Pedersens behandling har fokus på berøring der giver den ældre flere forskellige sanseoplevelser. Derfor skifter hun mellem at bruge hænder og som for eksempel en massage edderkop som her. – Foto: Chili Djurhuus

Prioriterer velvære

»Vores forældre levede under krigen, så min generation er vokset op med, at man skal spare, og derfor bliver, sådan noget, som velvære behandlinger ikke tænkt ind i budgettet.»

Selvom Pia har besluttet sig for at prioritere velvære ind i budgettet, siger hun, med et smil på læben, at sådan en velvære-behandling er oplagt som gave til de ældre man har i sin omgangskreds.

Fremtidens plejehjem

»Jeg tror, det bliver mere normalt med velvære på plejehjem. At folk prioriterer velvære-behandlinger ligesom at få en fodbehandling,« siger Katrine og henviser til sin egen generation der er storforbrugere af velvære behandlinger.

Pia Andersen smiler til Katrine og nikker, hvorefter hun fortæller, at hun selv går hos en dyr frisør, som hun, hvis hun skal være ærlig, nok går hos fordi der er massagestol og hovedbundsmassage i et par minutter mens hun får vasket hår.

»Måske burde jeg vælge en billigere frisør også prioritere at få en velvære behandling i stedet for de fem minutter jeg får under hårvasken hos frisøren,« siger Pia afsluttende.

Katrine Møller Pedersen kan kontaktes på: 3133 4023 eller via facebook

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten Chili Djurhuus

Journalist på Frederiksbergbladet.

Nørrebro og Nordvests borgere bidrog med 171.388 kroner til indsamlingen. FOTO: Røde Kors.

Nørrebro og Nordvest samlede 171.388 kroner ind til hjemløse

Hirschsprungske er en del af Kulturnatten med arrangementer for både børn og voksne.

Så er der kulturaften: Fra esport til minder om anden verdenskrig