Hirschsprungske er en del af Kulturnatten med arrangementer for både børn og voksne.
Hirschsprungske er en del af Kulturnatten med arrangementer for både børn og voksne. - Foto: Michael Paldan

Så er der kulturaften: Fra esport til minder om anden verdenskrig

Som noget nyt er Københavns Private Gymnasium og Mindelunden med i Kulturnatten. Gamle kendinge som Rigshospitalet og Den Hirchsprunske Samling deltager også. Derudover er der som sædvanligt masser af musik, kunst og kultur for børn og voksne.

Fredag inden efterårsferien er det traditionen tro til Kulturnatten i København. Der er som sædvanligt en masse arrangementer på Østerbro.

Der er et par nyheder iblandt:

Københavns Private Gymnasium i Præstøgade 17 åbner i samarbejde med esport-holdet Atlando Esports dørene til en aften i e-sportens navn.

På selve aftenen vil der være konkurrencer indenfor spillene CS:GO, FIFA og League of Legends. Der vil også være præmier til vinderne af konkurrencen.

Udover konkurrencer i forskellige spil, vil det også være muligt at opleve gaming firmaet Shark Gamings VR bus, hvor man kan opleve fremtidens bud på elektroniske spil, nemlig virtual reality.

Til forældre vil der være et forældrehjørne, hvor de kan drikke en kop kaffe og få en småkage, mens børnene hygger sig. Københavns Private Gymnasium har en særlig studielinje for unge, der specialiserer sig i esport.

For de gamle der faldt

For første gang åbner Mindelunden i Rygvangen sin port op, i forbindelsen med Kulturnatten .

Gæster vil på denne særlige aften kunne opleve de unikke fortællinger, der gemmer sig i mindeparken.

Historien om Mindelunden, krigssejlernes skæbner under 2. Verdenskrig og den hjertenskærende fortælling om henrettelsespladsen hvor modstandsfolk brutalt blev henrettet under den danske besættelse, bliver fortalt i løbet af aftenen.

Derudover vil de mindste også få muligheden for, at opleve Mindelunden gennem en særlig tilrettelagt fortælling, hvor historien gøres håndgribelig gennem forskellige genstande. Alle fortællingerne vil, på denne mørke oktober aften, blive fortalt i skærene af 600 levende lys, hvilke vil skabe en særlig stemning på dette sted, som rummer en central del af Danmarkshistorien.

DNA-detektiv for en aften

Rigshospitalet er en af de aktører, som har været med i mange år. Her kan man prøve at arbejde som DNA-detektiv for en aften, hvor man blandt andet kan løse genetiske koder og “snuse” sig frem til diagnose.

BørneRiget inviterer dig inden for i fremtidens hospitalsstuer set gennem virtual reality-briller, mens børnene bygger MR-Skannere i Lego.

Du kan også blive klogere på, hvordan Radiologisk afdeling arbejder med røntgen og laver billeder på baggrund af magnetisme, lyd og røntgenstråler.

Guldalder og musik

På Den Hirschsprungske Samling i Stockholmsgade har de samlet en farverig buket for både børn og voksne på årets Kulturnat.

I løbet af aftenen kan gæsterne blandt andet høre to intime, klassiske koncerter. Med udgangspunkt i museets store særudstilling Den anden guldalder. Johan Ludvig Lund over alle grænser vil mezzosopran Andrea Pellegrini og pianist Tanja Zapolski fremføre stykker af den tyske komponist Kurt Weill, der blandt andet stod bag balladen Mack the Knife, og komponisterne Brahms og Schubert.

Naturpark og flagermus

Miljøpunkt Østerbro og Nordhavns Naturvenner kan mødes et andet sted end Østerbro.

De er en del af arrangementet Green Like Tomorrow. Nordhavns Naturvenner fortæller om planerne for en stor naturpark i Nordhavn.

Miljøpunkt Østerbro fortæller om flagermusture i Fælledparken, bynaturvandringer til bl.a. Nordhavnstippen, og det nyoprettede Plastikposefrit Østerbro.

Det foregår ved på VesterVoldgade langs med Københavns Rådhus klokken 15-.22.

Her kan du også finde et ”debat-telt”, hvor du kan være med til at diskutere biodiversitet i byen.

Det var fem af mange Østerbro-relaterede arrangementer.

Her købes turpas

Find alle på www.kulturnatten.dk. For at deltage skal du købe turpas til 95 kroner, som gælder til alle arrangementer. Kulturpasset kan købes i alle 7-Eleven i hovedstadsområdet og på museer og biblioteker i København og på Frederiksberg. Der er gratis offentlig transport med turpasset i hovedstadsområdet klokken 17-5.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Katrine Møller Pedersens velvære behandling er slut. Pia Andersen er glad og meget afslappet.

Behandler på Frederiksberg har fokus på velvære til ældre

Daglig leder af Clean House 2,0 Raga Nordstjerne og brugerne kan nu glæde sig over, at værestedet overlever efter at være blevet tildelt 3,6 millioner kroner fra Københavns Kommunes Budget 2020.arkivfoto: martin sørensen.

Clean House 2,0 er reddet: fejres med glædesreception