Under klimafestivalen kan du hjælpe med af samle skrald i havnen med GreenKayak.
Under klimafestivalen kan du hjælpe med af samle skrald i havnen med GreenKayak. - Foto: Martin Sørensen (arkiv)

Nu mødes borgmestre fra hele verden for klimaet: Se her, hvor du kan være med

Masser af aktiviteter i hele byen i forbindelse med klimatopmødet C40 World Mayors Summit.

København er i disse dage vært for det internationale klimatopmøde C40 World Mayors Summit, hvor borgmestre fra hele verden mødes for at drøfte klimaspørgsmål.

Topmødet rykker også ud i byen, så københavnerne – børn, voksne og klimaentusiaster – kan blive klogere på, hvordan vi alle kan leve mere klimavenligt i hverdagen. Over 90 events løber af stablen rundt i byen i klimafestivalen ‘Live Like Tomorrow’ med alt fra inspiration til, hvordan vi kan spise mere klimavenligt, til hvordan vi kan bo og leve mere bæredygtigt.

»Det er første gang, at vi i København arrangerer en klimafestival. Der er masser af klimaildsjæle, der er klar med smagsprøver på bæredygtig honning, affaldsindsamling i havnen og bud på fremtidens bæredygtige byggeri. Jeg håber, at rigtig mange københavnere vil tage festivalen til sig og deltage i alt fra debatter, udstillinger og workshops,« siger overborgmester Frank Jensen (S) i en pressemeddelelse.

PLUK FRA PROGRAMMET:

•Co-cooking: What’s for Dinner? Cooking up solutions for a sustainable future, borgmestre og tre stjernekokke laver klimavenlig mad, Regnbuepladsen, fredag kl. 19-20

•Klimarundvisning i Botanisk Have, torsdag kl. 16

•GreenKayak: Hjælp med at samle skrald i havnen, onsdag-fredag kl. 12-18, ml. Lille Langebro og Langebro

•Eat For Tomorrow: Kom og lav klimavenlig mad på Regnbuepladsen og åbn invasive østers, fredag kl. 15-22

Se det fulde program for klimafestivalen på www.liveliketomorrow.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Ulla Abdullas Cocobongoband.

Krusedullejazz for de mindste

I morgen kl. 10 står programmet på fællesrap på Bellahøj Friluftsscene med rapperen Pharfar og DR-værten Chapper.

1.500 unge rappere rimer løs med Pharfar og Chapper i Bellahøj