Linje 1A bliver snart fortid på Kongens Nytorv
Linje 1A bliver snart fortid på Kongens Nytorv - Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Sur 😠 Ked 😭 Like 👍

Nye ruter og tider: Fra på søndag kører din bus en anden vej

I forbindelse med åbningen af City-ringen, bliver køreplaner for 33 buslinjer ændret på søndag.

På Gammelholm bliver linje 66 til linje 26. På Christianshavn bliver linje 9A til linje 2A. Og i dele af Store Kongensgade forsvinder busstoppestederne helt.

På søndag træder en historisk stor omlægning af det busnettet i kraft. I alt 33 buslinjer i hovedstadsområdet bliver omlagt, heraf en del i Indre By og på Christianshavn. Altsammen for at få busserne til at spille sammen med Cityringen, som åbnede sidste søndag.

Cityringen og de 17 nye stationer giver muligheder for nye og hurtigere rejseveje, og det skal busnettet understøtte, forklarer Per Gellert, som er plandirektør hos trafikselskabet Movia.

»Vi vil gerne have busserne til at køre hen mod S-tog og metro, så passagererne samlet set kommer hurtigere rundt i byen. Derudover har en del af øvelsen været, at undgå at køre parallelt med metroen, da det ikke vil være en god udnyttelse af ressourcer,« siger Per Gellert.

Færre busser på vejene

Samlet set er det vurderingen, at 23 millioner passagerer årligt vil forlade busserne til fordel for metroen. Derfor vil der samlet set komme til at køre færre busser rundt på de københavnske veje.

Omlægningerne betyder, at passagerer skal lære nye ruter at kende og finde nye rejseveje.

»I nogle tilfælde kan det faktisk vise sig at være en fordele at ’rejse lidt tilbage’ for at komme til en metrostation,« siger Per Gellert.

Han og hans medarbejdere vil følge omlægningerne tæt, og vil ikke tøve med at gribe ind med justering af, hvor tit busserne kører, hvis det skulle vise sig, at der står passagerer ved stoppestederne, der ikke kan komme med bussen.

»Vi følger busnettet tæt med egne observationer og tilbagemeldinger fra kunderne,« understreger han.

Sådan kører busserne fra på søndag.

Sådan kører busserne fra på søndag. – Foto: Movia

Se kortet på dinoffentligetransport.dk HER

Den centrale del af Indre By

Linje 350S forsvinder fra Gothersgade og Kristen Bernikows Gade, og linje 14 forsvinder fra Nørregade. Dermed bliver den centrale del af Indre By helt uden busdrift, og flere beboere end i dag vil opleve, at der er mere end 400 meter til nærmeste offentlige transport.

»Den centrale del af Indre By er omkranset af metrostationer på stort set alle sider inden for kort afstand. Samtidig er det besluttet, at linje 350S ikke længere skal betjene Gothersgade og Kristen Bernikows Gade, da den i dag meget ofte rammes af forsinkelser. Det har haft konsekvenser for passagererne, der skal mod endestationen i Dragør. Flere gange har det æret nødvendigt at afkorte ruten på Amager. For at øge pålideligheden i driften, afkortes linje 350S til Nørreport, og linje 250S kommer til at betjene Dragør,« siger Per Gellert.

Frederiksstaden

Linje 1A forsvinder fra Bredgade og Store Kongensgade og efterlader gaderne helt uden busdrift nord for Dronningens Tværgade. Det får konsekvenser for dem, der bruger buslinjen som lokallinje til for eksempel at komme fra Esplanaden til apoteket i Store Kongensgade og retur. Der kommer intet alternativ.

»Linje 1A, som vi kender den i dag kører fra Hovedbanegården til Østerport Station nærmest helt parallelt med Cityringen. Derfor bliver den nedlagt. I det første oplæg var linje 23 udset til at køre som lokallinje i Bredgade og Store Kongensgade og på Grønningen, men efter ønske fra Indre By Lokaludvalg har den fået rute gennem Sølvgade for at tilgodese de mange ældre i det område. Linje 23 vil sammen med Cityringen dække områdets kollektive transport,« siger Per Gellert.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Sydhavner Helle Wandel kæmper indædt for at bevare linje 3A, der i en menneskealder har forbundet det gamle Sydhavnen med resten af København.

Til kamp for bussens bevarelse: »De må ikke nedlægge vores direkte forbindelse til resten af byen«

På søndag er det slut med linje 1A på Vigerslev Allé, ligesom en lang række andre buslinjer bliver enten nedlagt eller omlagt, når Nyt Bynet træder i kraft. Den store busomlægning sker, fordi den nye Metro Cityring er åbnet og stjæler passagerer fra busserne. En forklaring, der dog føles hul for borgerne i Valby og Sydhavnen, som ikke får så meget glæde af Cityringen.

Busændringer skaber utilfredshed: Movia svarer på den lokale kritik