Mikkel og Carsten Nielsen står foran deres nye butik Ballon Kompagniet på Jernbane Alle 77.
Mikkel og Carsten Nielsen står foran deres nye butik Ballon Kompagniet på Jernbane Alle 77. - Foto: Foto: Chili Djurhuus

Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Balloner for enhver smag

12. oktober åbner ballonbutikken Ballon Kompagniet, på Jernbane Alle 77. Der er åbningsfest fra 10-15.

”Balloner får barnet frem i en.” Sådan siger en af de nysgerrige kommende lokale kunder, Finn Dyrhaven, der kommer ind i butikken: Ballon Kompagniet.

Mens Finn kigger sig interesseret omkring, fortæller medejer af Ballon Kompagniet, Mikkel Nielsen.

”Her i butikken kan du få alt hvad hjertet begærer, når det kommer til balloner.”

Specialiseret i balloner

Hvad enten du skal holde babyshower, fødselsdag, gerne vil give en gave i en ballon eller drømmer om en to meter lang ballon hest med hestevogn, så kan du få det hos Ballon Kompagniet.

”Det eneste vi ikke kan lave af balloner er en iPad, der virker,” griner Mikkel Nielsen.

Far og søn

Sammen med sin søn Mikkel Nielsen, startede Carsten Nielsen Ballon Kompagniet som internet butik sidste januar 2018, og nu bliver butikken fysisk.

”Det er kun fantasien, der sætter grænsen”, siger Carsten Nielsen, og det er med stor entusiasme, at Carsten- og Mikkel, fortæller om deres nye butik og deres store passion: Balloner!

– Hvorfor ikke bare købe balloner i supermarkedet?

”Hos os kan du få alt, og har vi det ikke, så kan vi skaffe det”, siger Carsten og smiler, mens han løfter sin hånd 30 centimeter over bordet for at illustrere, hvor mange ballonbrochurer, de har liggende.

”Mikkel supplerer: ”Vi kører også ud og pynter op til fester, koncerter og store arrangementer. Der er intet, der er for stort eller for småt. Du kan komme forbi og købe en ballon fra tre kroner og op, du kan bestille en buket helium balloner, hvis du skal videre til fest eller noget tredje. Vi kommer gerne med gode ideer til hvordan du kan bruge balloner, til hverdag og fest. Se rundt,” siger han og peger på alle de forskellige balloner der er i butikken. Og ja det er tydeligt, at en ballon ikke bare er en ballon. En ballon bliver pludselig 1000 og en ting – lidt ligesom i et eventyr. Med et stort smil på læben går Finn Dyrhaven går ud af butikken. Han fik købt nogle balloner sit indre barn – og børnebørnene.

Åbningsfest 12. oktober

Hvis du har fået blod på tanden til at se og opleve, hvad man også kan bruge balloner til eller måske vil du bare vil købe balloner til din næste fest, er der åbningsfest lørdag d 12 oktober fra 10 – 15, Jernbanegade 77.

Der vil være popcorn, slushice og fadøl så længe lager haves.

Åbningsfesten holdes sammen med Klinisk diætist Louise Rostgaard, der holder 1 års fødselsdag i sin klinik.

Louise Rostgaard serverer smagsprøver fra hendes kommende kogebog, byder på et glas bobler.

I Ballon Kompagniet koster den billigste ballon tre kroner FOTO: Chili Djurhuus.

I Ballon Kompagniet koster den billigste ballon tre kroner FOTO: Chili Djurhuus. – Foto: Chili Djurhuus

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten Chili Djurhuus

Journalist på Frederiksbergbladet.

I læringscaféen fokuserer organisationens frivillige på aktiv læring og kreative læringsmetoder.

Læringscafé åbner på Blågårds Skole

Thyge Enevoldsen fra Enhedslisten.

Budgetforhandlinger: ‘Det bliver svært’