Der er masser af overflødig kørebaneareal, der kan bruges til parkering, mener Simon Spanggaard.
Der er masser af overflødig kørebaneareal, der kan bruges til parkering, mener Simon Spanggaard. - Foto: FOTO: Martin Sørensen.

Der mangler stadig parkeringspladser på Vesterbro

Simon Peter Spanggaard

Ingerslevsgade 166

Efteråret er over os, og de fleste vesterbroere er tilbage fra ferie og kolonihaver, så manglen på parkeringspladser er tydelig. At nogle pladser er inddraget til stilladser, skurvogne, containere og vejarbejde i lange perioder gør ikke problemet mindre.

Søndage – torsdage er der tæt på udsolgt efter klokken 18, så bilister kører langsomt ad for eksempel Ingerslevsgade søgende efter en ledig plads. Når der ikke er bid i den ene retning, u-vender de eller prøver lykken i sidegaderne. Nogle ender med at parkere ulovligt i desperation.

Men vesterbroerne behøver ikke spilde tid og penge på grund af manglende parkeringspladser. Der er nemlig masser er overflødige kørebanearealer, som nemt kan inddrages til parkering. For eksempel kan der afstribes mindst 21 båse på Ingerslevsgade ved Enghavevej, hvor kørebanen er meget bred som vist på den tilhørende skitse. Ligeledes kan der skabes mange pladser på Sønder Boulevard og sidegaderne på grund af ensretning, overflødige svingbaner med mere.

Er det ikke dyrt? Nej tværtimod, afmærkning af parkeringsbåse koster blot cirka 500 kr/stk afhængigt af, hvor mange der afstribes ad gangen og behovet for affræsning af eksisterende afmærkning.

Hvad med trafiksikkerheden? Sikkerheden bliver bedre, når der bliver færre U-vendinger og højresving ind over cykelstien på grund af forgæves søgetrafik rundt og rundt om karrérne. Desuden bliver oversigten til og fra sideveje bedre, når biler ikke parkeres under 10 meter derfra.

Giver flere pladser mere luftforurening? Nej, ekstra pladser til beboere er ubetydeligt for forureningen. Luftforureningen i København kommer i lille grad fra københavnernes bilkørsel og i større grad fra pendlerbiler, dieselbusser, lastbiler, dieseltog, entreprenørmaskiner, krydstogtskibe, brændeovne og med vinden fra nabolandene.

Går det ikke ud over trafikstrømmen? Nej, ekstra parkeringspladser medfører tværtimod mindre overflødig søgetrafik.

Hvorfor ikke ombygge de overflødige kørebanearealer til cykelstier, beplantning eller byliv? Det er meget dyrere at ændre kørebanearealer til andet formål end parkering, og selv hvis kommunen fandt pengene, ville statens anlægsloft nok umuliggøre det. Desuden findes de overflødige arealer enten på veje uden cykelsti i forvejen; på veje med variabel bredde eller på korte delstrækninger, hvor cykelstier er meningsløse.

Hvorfor sælger folk ikke bare bilen, hvis der mangler parkeringspladser? Ikke alle københavnere lever 100% af deres arbejdsliv og privatliv i København. Nogle arbejder i erhvervsområder med dårlig kollektiv forbindelse eller som kørende sælgere. Eller folk har sommerhus, handicap, små børn, fritidsaktiviteter eller familie langt væk. Det kaldes tolerance at acceptere andre mennesker livsformer og behov.

Er undertegnede ærkebilist? Nej, jeg bifalder alle transportformer bortset fra de støjende og stinkende transportmidler. Cykling og gang er dog nummer ét.

Hvorfor har kommunen ikke løst problemet for længst, når muligheden for flere parkeringspladser er teknisk og økonomisk lige til højrebenet? Tja, det er 20.000 kroners spørgsmålet, som blæser i vinden. Måske er forvaltningen handlingslammet eller har overbevist politikerne om, at flere pladser er umuligt. Ellers er der bare mere bevågenhed på store prestigeprojekter, som er sjovere og bedre på cv’et end små forbedringer. Det kan også skyldes, at nogle politikere har erklæret åben krig mod privatbilismen, hvilket er helt acceptabelt, da ufornuft, følelser og symbolpolitik er en del af politik, og vi har jo selv valgt dem.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Nedslidte baderum er blot noget af det, Bavnehøj Skole kæmper med, efter deres helhedsrenovering gik i stå, fordi der ikke var sat penge nok af. I Kgs. Enghave Lokaludvalg havde man håbet, at budgetparterne ville finde de resterende penge på næste år budget i Københavns Kommune, men det lykkedes ikke i denne omgang.

Sydhavnen stod bagerst i årets budgetkø

Socialborgmester Mia Nyegaard havde meldt ud, at hun ville ¿bide sig fast i budgetbordet¿ til hun fik sin vilje. På nogle områder fik hun. Her fra et besøg på Mændenes Hjem sammen med Frank Jensen i april.

Budget20: Vesterbro-indsatser reddet på målstregen