Du kan blandt andet tage til græskarudskæring, når Reffen åbner op for deres efterårsferieprogram.
Du kan blandt andet tage til græskarudskæring, når Reffen åbner op for deres efterårsferieprogram. - Foto: Reffen PR

Efterårsferie: Tag til rædselsvækkende halloween-hygge på Reffen

Fejr halloween og efterårsferie på Reffen når der åbnes op for en række fede aktiviteter og (u)hyggelige events for hele familien.

Her kan du tage til ’Bag for en sag’ 12. oktober klokken 12-15, hvor du kan bage snobrød, og på den måde hjælpe Børns Vilkår med at indsamle penge til Børnetelefonen. Et snobrød koster minimum 25 kroner, men man er velkommen til at støtte med et hvilket som helst beløb, man ønsker.

Reffen inviterer også til marked i løbet af ugen, og det foregår 13. oktober klokken 12-16. Her vil kreative værksteder flytte ud på gaderne og sælge kunst, nips, håndværk og meget mere.

Uhyggen folder sig for alvor ud, når Reffen inviterer til ’Græskarudskæring’ 14.-17. oktober klokken 12-16 og ’Halloween skattejagt’ 18. oktober klokken 12-18.

Hele ugen serverer barerne halloween-drinks, og madboderne byder på særlige ’klamme og ulækre’ retter.

Sidste event på programmet er ‘uhyggelig‘ børnebio med visning af filmen ’Fakiren fra Bilbao’ – det foregår 19. oktober klokken 13-14.30. Filmen er tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år.

Du kan få det fulde overblik over Reffens rædselsvækkende, men hyggelige, ferieprogram på facebookeventet ’Efterårsferie på Reffen’.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Uni Larsen opfordrer Frederiksberg Kommune til at genoverveje planerne om et kollegie på Finsensvej

STOP venligst endnu et støjhelvede

Billedtekst. FOTO: NAVN.

Den nye Østerbro Avis kom på gaden